1. august 2021
Søndag formiddag holdt Team Tvillings nye lokalforening i Næstved første træning.
gallery icon

Se billedserie

Søndag formiddag holdt Team Tvillings nye lokalforening i Næstved første træning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team Tvilling trænede for første gang i Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team Tvilling trænede for første gang i Næstved
Næstved - 14. juni 2021 kl. 10:22
Af Jeppe Sahlholdt

En tilfældig dag i 2013 spurgte Steen Mondrup sin tvillingebror Peder, om han ville med ud for at løbetræne. Svaret lød prompte: "Du må være sindssyg!"

arrow Læs også: Ny idé: Siloen skal forvandles til hotel og museum for uønsket kunst

De to tvillingebrødre er født på Rigshospitalet i København den 22. januar 1980. Tre måneder for tidligt, og de to drenge vejede kun 1.200 gram ved fødslen hver især.

Steen kom først ud, men Peder manglede ilt, og de første tre måneder lå han i kuvøse. Peder blev spastisk lammet og har siddet i kørestol hele sit liv. Steen er derimod aktiv sportsudøver med fuld førlighed. I søndags åbnede de to tvillinger en ny lokalafdeling i Næstved med deres landsdækkende fænomen, Team Tvilling, hvor handicappede med en ven kan løbetræne i specialdesignede kørestole.

Det hele begyndte i 2014, da de to brødre cementerede båndet imellem dem ved at gennemføre en nu berømt Ironman.

Det er netop den type oplevelser, som Steen og Peder nu vil bringe til Næstved.

Næstved Kommune har sponsoreret foreningen med de fem første stole til en samlet værdi af 135.000 kroner.

Viljestyrke

Torsdag aften i sidste uge var cirka 50 interesserede mødt op i Musikstalden ved Grønnegades Kaserne for at møde de to tvillinger bag konceptet.

De var i skarp konkurrence med både Chris Macdonald i Ny Ridehus ved siden af og Hella Joof i Arena Næstved, som også begge holdt foredrag.

Men informationsmødet gik som håbet, og næsten alle stole- og kørestole var fyldt op, da første informationsmøde løb af stablen. Som bonus gav de to tvillinger et underholdende foredrag, om den viljestyrke, der førte til deres første Ironman sammen i 2014.

- Siden vi var små, har vi lavet alting sammen, siger Steen Mondrup. Drengene voksede op i Havdrup mellem Køge og Roskilde, og broderbåndet har altid været tæt.

Brødrene har på trods af deres forskellige udgangspunkter delt deres ungdomsliv sammen med deres storebror, og det har både budt på drukture til udlandet og en mudderfyldt tur til Roskilde Festival sammen. I 2014 kulminerede brødrekærligheden med den nu berømte Ironman.

Kæmpe befrielse

Det er halvandet år siden, at Steen og Peder Mondrup sidst holdt deres foredrag for et live publikum. På grund af nedlukningen har både de professionelle løb og fysiske møder været umulige, og tvillingerne har glædet sig til at møde de mennesker, som nu skal løbe i Team Tvillings karakteristiske grønne farver i Næstved.

Steen Mondrup er for nylig flyttet til en lille by udenfor Næstved, og han glædede sig til at åbne den nye lokalafdeling søndag. Projektet har siden starten i 2014 vokset sig stort, og det er lokalforening nummer 10 på landsplan.

For at kunne være løber i Team Tvilling, skal man kunne løbe 10 kilometer, og man skal være villig til at lægge tid og energi i projektet, fortæller Steen Mondrup.

En af de helt store drivkræfter bag projektet, er den styrkelse af identiteten, som Peder oplevede i 2014, da de to brødre begyndte at løbe sammen.

- Den oplevelse, som Peder og alle de andre oplever, når de bliver mødt af klapsalver på målstregen, er helt unik for dem. Mange har aldrig stillet op i noget før, så jeg har fået tilsendt billeder af børn, der stadig sover med medaljen rundt om halsen tre måneder efter løbet, lyder det fra Steen Mondrup.

De to brødre har efterhånden utroligt mange løb på CV'et. Siden den første Ironman i 2014 er listen blevet lang, og nu er de to brødre også foreningsstiftere og foredragsholdere.

I 2018 blev Peder Mondrup efter 12 års skolegang på VUC i Hillerød nyslået student med et gennemsnit på 10,4. A-fagene tog to år at gennemføre - B-fagene et år.

De i dag 41-årige brødre har trukket overskrifter verden rundt, siden de i 2014 startede Team Tvilling, og nu glæder de sig til at sætte en Team Tvilling nål på Danmarkskortet ved Næstved.

- Det sidste halvandet år har vores målgruppe været særligt isoleret på grund af corona, så det betyder enormt meget, at vi nu igen kan komme ud og være sociale og aktive sammen, siger Steen Mondrup.

Uanset hvilken stol

Formand i Omsorgs- og Forebyggelsesudvalget i Næstved Kommune, Michael Perch, bød den nye lokalafdeling velkommen torsdag aften i Musikstalden. Med sin åbningstale satte han ord på de refleksioner, som han har gjort sig om handicapområdet de sidste fire år.

Foredraget blev holdt i sidste uge, hvor Regeringen og kommunerne præsenterede næste års økonomiaftale, som Danske Handicaporganisationer blandt andet har kaldt "en fuckfinger til os med handicap", fordi aftalen ikke tilføjer flere midler i kommunekasserne.

Som tidligere beskrevet i avisen, risikerer handicapområdet også at blive beskåret fra næste år i Næstved Kommune som følge af aftalen. Derfor glædede det Michael Perch, at kommunen nu får sin egen Team Tvilling lokalafdeling.

- Handicapområdet er under pres. Derfor varmer det at se den udvikling, som Team Tvilling har været igennem. Det er et projekt, som er en gave for alle mennesker, uanset hvilken slags stol man sidder i, siger han.

arrow Street Game rammer Næstved
12. juni 2021 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:07
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk