23. oktober 2021
Kim Bjødstrup er vant til at optræde på den store scene som DJ Credit, men han ser frem til deltagelsen i talentshowet. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Kim Bjødstrup er vant til at optræde på den store scene som DJ Credit, men han ser frem til deltagelsen i talentshowet. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Talenter videre i populært tv-show

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Talenter videre i populært tv-show
Næstved - 03. marts 2018 kl. 21:15
Af Esben Thoby

Lørdag blev det afsløret, at to musikalske talenter fra Næstved er gået videre til live shows i det populære TV 2-program »Danmark har talent«.

arrow Læs også: Ingen finalepladser - men glæde hos tv- talenter på trods

28-årige Benjamin Barfod og Kim Bjødstrup på 37, der stiller op under kunstnernavnet DJ Credit, er blandt de 35, som de kommende fem lørdage på direkte tv skal kæmpe om ti pladser i finalen. Der er syv deltagere i hvert program, og de to næstvedere er med samme aften, lørdag den 31. marts.

Både Benjamin Barfod og Kim Bjødstrup er musikalske talenter, men her hører lighederne mere eller mindre også op.

Benjamin Barfod modtog stående klapsalver fra publikum, da han stillede op med det alternative instrument hang, som skaber afslappende toner. Det er fremstillet af en speciallagering af forskellige metaller og ligner nærmest en ufo.

Omvendt høstede DJ Credit store roser med sin noget mere larmende optræden. Han har været DJ i over 20 år og excellerer især i den efterhånden sjældne disciplin scratch. Det er der, hvor man står og drejer på to vinylplader - eller, sådan var det i gamle dage, for i dag er musikken digital, så der scratches på den samme »grammofon« hver gang.

Kim Bjødstrup vandt DM i Mix tre år i træk fra 2014 til 2016, og han er således et langt mere etableret navn end Benjamin Barfod, som stiller op for at få mere kendskab omkring sin musik.

- Jeg tror, det bliver svært at gå videre fra live shows, for det er lidt et nåleøje. Men jeg er også glad og tilfreds og glæder mig bare til oplevelsen, siger Benjamin Barfod, mens Kim Bjødstrup har større ambitioner:

- Når nu jeg er med, så går jeg selvfølgelig efter at vinde det hele. Men jeg glæder mig allermest på min datters vegne, for hun glæder sig rigtig, rigtig meget til at opleve live shows, fortæller DJ'en.

De fire dommere i »Danmark har talent« er Jarl Friis-Mikkelsen, Peter Frödin, Cecilie Lassen og Thomas Buttenschøn.

arrow Næstved-talenter klar til primetime-tv
31. marts 2018 kl. 11:17 Opdateret: kl. 08:59
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk