Se billedserie
Der var langt mellem fodaftrykkene i sandet på stranden. Solen havde valgt at forbigå fluepapiret på Enø. Til gengæld var nogle af sporene meget større end normalt, og det kan man takke performeren fra Wunschmachine Helga Rosenfeldt-Olsen for.
Hun satte i gang kl. 10 og fortsatte frem til kl. 17. Hvor mange kæmpefodspor, hun fik kreeret, var uden betydning - det handler om processen.
- Det kommer an på, hvor meget jeg snakker, hvor mange jeg når at lave, siger hun.
Gennem dagen var flere henne for at hjælpe. Om morgenen havde hun besøg af en skoleklasse. Senere på dagen kom børnefamilierne. Nogle spurgte bare til, hvad hun havde gang i, mens andre gav en hånd med.
- Jeg har oplevet strandens rytme, siger hun.
Helga Rosenfeldt-Olsen er glad for, at der ikke er høj sol, for så havde der været så mange mennesker, at hun bare ville være i vejen med sine kæmpeaftryk.
Og hvad skal det så være godt for, kan man spørge.
Fodsporene er en hyldest til vandringen og de aftryk, vi sætter gennem livet.
- Der var en lille pige, som spurgte, hvorfor jeg byggede dem, når de alligevel forsvandt. Vi havde en god samtale, om at alt er forgængeligt. Også livet. Og om at meget af det vi mennesker laver, jo også forgår, siger hun, mens hun arbejder på nummer 13.
En lille dreng med t-shirt og hvide baller - et lille uheld i strandkanten - kigger nysgerrigt på den store fod og tripper. Han hjalp tidligere med at gøre sandet vådt, men nu må han videre.
Også Helga Rosenfeldt-Olsen sætter spor andre steder end i sandet.
Hvert fodspor er to meter langt og er lavet med håndkraft.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
