22. januar 2020
TV-krigen har udløst vrede i Glumsø. Antenneforeningen kalder til møde på tirsdag.
TV-krigen har udløst vrede i Glumsø. Antenneforeningen kalder til møde på tirsdag.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: TV-ballade: Antenneforening kalder sure seere til infomøde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

TV-ballade: Antenneforening kalder sure seere til infomøde
Næstved - 08. december 2019 kl. 06:35
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fjernsyn er en alvorlig sag. Især hvis sportsprogrammerne forsvinder. Derfor har Glumsø Antenneforening valgt at kalde folk af huse til et informationsmøde tirsdag i Rejseladen for dels at berolige seerne, men også fortælle dem, hvad YouSee kan diske op med efter bruddet med DIscovery Networks.

- Discovery prøver at bilde folk ind, at det er slut med at se sport, når deres programmer forsvinder fra årsskiftet hos YouSee. Selvfølgelig sender YouSee fodbold, også EM-slutrunden, samt engelsk og tysk fodbold. Nu er fodbold ikke alt, så der venter også seerne en masse håndbold, cykling, atletik, boksning og ishockey, siger formanden for Glumsø Antenneforening, Kaj Olsen, til Sjællandske.

Efter strandede forhandlinger mellem YouSee og Discovery, hvis 11 kanaler forsvinder i Glumsø fra årsskiftet, har flere seere kontaktet antenneforeningen og sagt, at de vil melde sig ud.

- Det kan de godt, men de skal stadig betale for at være medlemmer af antenneforeningen, da vi opkræver kontingent hver halve år. Sidst var i oktober og vi betaler ikke pengene retur, siger Kaj Olsen.

En anden mulighed for at bevare medlemsskabet af antenneforeningen og stadig se masser af sport er streaming, som bliver stadig mere populært.

Midt i TV-krigen har Discovery Networks nemlig valgt at sætte prisen voldsomt ned på sportspakken på sin streamingtjeneste Dplay. Discovery sænker månedsprisen fra 179 til 99 kroner på Dplay, som kan ses over enhver internetforbindelse på en PC, en mobiltelefon, en tablet eller et TV med internetadgang.

- Det betyder at man enten kan bevare sin tv-pakke og tilkøbe sig adgang til sport. Man kan også gå ned i tv-pakke - eller man kan vælge at se tv via streaming på sin bredbåndsforbindelse. Der er masser af muligheder, siger Kaj Olsen.

YouSee har i øvrigt meddelt, at priserne for første gang i umindelige tider ikke stiger fra årsskiftet. Det gør de til gengæld hos konkurrenterne Stofa og Waoo - begge med begrundelsen om at sportsrettighederne koster kassen.

Seerne kan blive klogere på moderne fjernsynsformidling i Rejseladen tirsdag klokken 17-19.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk