7. december 2019
50 hektar med solceller, tre nye vindmøller og et muligt forsknings- og besøgscenter for vedvarende energi. Sådan lyder ansøgningen fra Holmegaard Gods. Foto: Mie Neel
50 hektar med solceller, tre nye vindmøller og et muligt forsknings- og besøgscenter for vedvarende energi. Sådan lyder ansøgningen fra Holmegaard Gods. Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stort gods har planer om forskningscenter for sol og vind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stort gods har planer om forskningscenter for sol og vind
Næstved - 02. december 2019 kl. 04:47
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af Danmarks store forsknings- og uddannelsesinstitutioner har planer om at etablere et forsknings- og besøgscenter nær en kommende sol- og vindmøllepark ved Holmegaard Gods.

arrow Læs også: Politikere siger ja til både sol og vind på stort gods

Det oplyser godsejer Christian Danneskiold Lassen til Sjællandske.

- Jeg kan ikke fortælle, hvem der har henvendt sig, da jeg er bundet af en fortrolighedsklausul. Men det er et stort dansk uddannelsessted, der vil forske i, hvordan man bedst muligt oplagrer den energi vi høster fra sol og vind. Det er jo et af tidens helt store spørgsmål, siger godsejeren.

Konkret rummer ansøgningen opsætning af 50 hektar med solceller og tre nye 150 meter høje vindmøller. De skal placeres i et område sydvest for godset, som kommunen i forvejen har fundet egnet til sol- og vindenergi. Og i tilgift til sol- og vindmølleparken er der udsigt til at Næstved-området får et forsknings- og besøgscenter nær sol- og vindmølleparken.

- Det kunne da være rart, hvis Næstved blev kendt for andet end Garderhusarer, der red ud af byen, sygehuslukning og manglende motorvej, tilføjer Christian Danneskiold Lassen.

Ansøgningen om sol- og vindenergi på Holmegaard Gods behandles senere i dag af kommunens Plan- og Erhvervsudvalg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk