18. november 2018
Storhallen har fået nyt navn og nyt skilt på facaden. Foto: Helle Hansen
Storhallen har fået nyt navn og nyt skilt på facaden. Foto: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storhallen har fået nyt navn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storhallen har fået nyt navn
Næstved - 09. november 2018 kl. 16:45
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Storhallen har fået nyt navn.
Efter 20 år som Harboe Storhallen hedder den nu Maglemølle Storhallen.

arrow Læs også: Slut med Harboe-hallen

Hallen blev indviet i januar 1998, og med virkning fra 1. august det år blev der lavet en 20-årig sponsoraftale med bryggeriet. Da den udløb, ledte ejerne efter en ny sponsor. Ejerne har siden 2005 været Næstved-Egnens Udviklingsfond, i dag Maglemølle A/S.

I september efterlyste Maglemølle en ny sponsor:

- Vi kan godt klare os uden sponsor, men en ny sponsor vil give lidt penge til at gøre noget ekstra ved for eksempel baderummene, sagde Søren Hansson, adm. direktør for Maglemølle A/S, dengang til avisen.

- Fremover vil storhallen komme til at hedde Maglemølle-storhallen. Vi vil gerne tydeliggøre vores ejerskab til hallen og også ad den vej markedsføre Maglemølle A/S som en virksomhed med mange og varierede aktiviteter, siger Søren Hansson.

Bestyrelsen har vurderet de mulige sponsorindtægter og nåede frem til, at man egentlig hellere selv ville have reklameværdien af at have hallen opkaldt efter sig.

- De nuværende brugere af Maglemølle-storhallen vil forhåbentlig ikke mærke nogle ændringer. De vil fortsat få den samme gode service og de samme muligheder for at benytte hallen, understreger Søren Hansson.

Ved at beholde storhallen i eget regi er det også tanken, at lejere på Maglemølle får tilbud om at benytte storhallen, når den er ledig. Maglemølle har pt. omkring 250 lejere, der strækker sig fra private, som lejer et mindre lagerrum, til virksomheder, der har produktion på stedet.

Der kom nyt skilt på storhallen i sidste uge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk