23. juni 2021
Hej og velkommen tilbage... Heidi Johansen fra »Nielsens« får den store "Det' Lige Dig-velkomst" af storcentrets direktør Alida Christiansen og centrets chef for teknikken, Henrik Vallentin. Fotos: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Hej og velkommen tilbage... Heidi Johansen fra »Nielsens« får den store "Det' Lige Dig-velkomst" af storcentrets direktør Alida Christiansen og centrets chef for teknikken, Henrik Vallentin. Fotos: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor genåbningsfest: Ansatte i storcenter mødt med musik og dans fra morgenstunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor genåbningsfest: Ansatte i storcenter mødt med musik og dans fra morgenstunden
Næstved - 21. april 2021 kl. 16:10
Af Jan Jensen

Det' lige dig vi venter - i Næstved Storcenter... En stor fladskærm er placeret over døren og kører med musikvideoen på »repeat«.

arrow Læs også: Genåbningsglæde: Tilbage for fuld musik

Det er især storcentrets direktør Alida Christiansen, der holder dansegejsten oppe - på høje hæle. Teknisk chef Henrik Vallentin er også med på den røde løber fra morgenstunden, hvor de ansatte begynder at møde op klokken 7 på denne historiske dag.

Fire måneders nedlukning. Og så en genåbning, hvor regler og restriktioner ikke tillader en fest med køtilbud. Alternativet har Alida Christiansen fundet på. Nogle har allerede døbt trioen Charlies Angels. Centerdirektøren er hovedperson sammen med centerkontorets art director Lise Staubo og marketing manager Nanna Larsen i dagens udgivelse af musikvideoen Det' Lige Dig.

Værdig modtagelse

I bedste Hollywood-stil modtages personalet med sang, dans og et frisk hej til alle. Også ejeren af Næstved Storcenter er repræsenteret ved vicepresident i BlackRock, Adam Brown.

Hans mund er gemt bag et sort mundbind, og selvom han helst ser, at det er de tre kønne kvinder, der får opmærksomheden, fortæller han på engelsk, at han er meget stolt og glad for, at Næstved Storcenter igen kan åbne for kunderne.

Artiklen fortsætter under billedet.

Næstved Storcenters direktør Alida Christiansen (th) er rundt med gaver til alle butikkerne på den store genåbningsdag. Her er det butikschef Caroline Birk fra Pilgrim, der modtager en gave. - Det er dejligt at være tilbage, og at nogen sætter pris på det, siger Caroline Birk.

Musikvideoen er allerede delt og set af mange. Den er hyldest til kunderne og centret. Og samtidig en påmindelse om at køre en tryg og sikker linje i den kommende tid.

- Det vigtigt, at alle tager ansvar, så vi ikke risikerer, at smittespredninger stiger, og vi må lukke igen. Derfor har vi kørt lav profil, men vi byder alle varmt velkommen med en »safe shopping bag« til kunderne, siger Alida Christiansen.

Centerkontorets sangtrio har pakket 5.000 små poser med håndsprit, Summerbird-chokolade og en personlig hilsen. Eventpiger er hentet ind til at dele poserne ud, og de blev godt modtaget af kunderne. Centerdirektøren kører selv en runde med en Bilka-vogn fyldt med andre poser med en lille gave til alle butikkerne i centret.

Kaffen en klar

Butikkerne har desuden fået 50 kaffebilletter til Kofoeds Kaffebar på Kurts Torv. Her er Pernille Kofoed klar og storsmilende.

- Vi har ventet så længe, og jeg glæder mig til at dele mange kopper kaffe ud. Det er selvfølgelig lidt irriterende med restriktionerne, men vi skal nok få løst tingene og få det til at virke, siger Pernille Kofoed.

Kofoed ramt af corona

Kofoed-parret blev ramt af corona få dage før jul, og selvom det var i mild grad, så har Pernille Kofoed den største respekt for smitterisikoen. Det synes hun også, at kunderne har haft i Kofoeds Bagels, som har haft åbent for takeaway.

Der er en positiv og rolig stemning i storcentret på genåbningsmorgenen, hvor kunderne stille og roligt begynder at fylde på gangene kort efter klokken 10. Ægteparret Inger og Brian Nielsen fra Faxe er glade for, at de igen kan tage den ugentlige tur til Næstved Storcenter:

- Vi nyder at gå en runde på gangene. Det er altid hyggeligt, siger Inger Nielsen.

To kunder, der har ventet med længsel på genåbningen af Næstved Storcenter. Inger og Brian Nielsen fra Faxe er som regel i storcentret en gang om ugen. I dag skal der købes et telefoncover og et panserglas. Andre gange nyder parret blot at hygge sig med en tur rundt på gangene.

arrow Sådan klarer skoler yderligere genåbning
22. april 2021 kl. 21:35 Opdateret: kl. 08:38
arrow Fitnesscentre dropper genåbning for seniorer
21. april 2021 kl. 12:15 Opdateret: kl. 09:29
arrow Så kan man igen låne en bog og bestille pas og kørekort
21. april 2021 kl. 10:00 Opdateret: kl. 16:53
Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk