24. juni 2021
Sådan kommer indgangen til svømmehallen til at se ud. Der står »Næstved Svømmebad« øverst, men det bliver næppe navnet. Der påtænkes at udskrive en navnekonkurrence senere hen. Visualisering: GPP Arkitekter
gallery icon

Se billedserie

Sådan kommer indgangen til svømmehallen til at se ud. Der står »Næstved Svømmebad« øverst, men det bliver næppe navnet. Der påtænkes at udskrive en navnekonkurrence senere hen. Visualisering: GPP Arkitekter
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor billedserie: Ny svømmehal til 222 millioner præsenteret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stor billedserie: Ny svømmehal til 222 millioner præsenteret
Opdateret 28. maj 2021 kl. 18:44
Næstved - 28. maj 2021 kl. 18:39
Af Esben Thoby

Ny Ridehus lagde lokaler til, da det nye svømmehalsbyggeri til 222 millioner kroner i Næstved blev præsenteret fredag.

arrow Læs også: Ordrebogen er tæt på halv milliard

Entreprenørvirksomheden Morten C. Henriksen står bag det vindende bud i samarbejde med GPP Arkitekter, ISC Rådgivende Ingeniører, LYTT urban & landscape architecture samt Jysk Svømmebadsteknisk, og der er blevet råd til en hel del af det ekstraudstyr, man havde håbet på fra kommunens side. Der er blevet råd til både vipper, ekstra dybde til dykkere, produktionskøkken, ekstra solceller, spabad og forskellige saunaer.

Ingen grupper overset

Mest markant er det, at der kommer til at være både 1, 3 og 5 meter-vipper i et 25 meter langt bassin med fire svømmebaner. Det bliver 380 centimeter dybt, så der bliver plads til både udspringere og dykkere - disse to grupper havde ellers frygtet, at de ville blive overset i svømmehalsbyggeriet.

Bassinet placeres i et af de tre rum, der kommer til at udgøre svømmehallen. Det kommer til at ligge i det midterste rum, hvor der også vil være et 150 kvadratmeter stort morskabsbassin inddelt i tre niveauer for babyer, mindre børn og større børn. Der bliver mulighed for modstrøm i det ene.

Samme sted vil der også være en 80 meter lang vandrutsjebane, som går uden for facaden og ender i eget bassin, så det ikke forstyrrer legen de andre steder.

Kan kun juble

Store glaspartier vil forbinde alle tre rum, hvor det andet store indeholder sportsbassinet på 50 meter med otte baner. Der vil være hæve-/sænkefunktion, så banerne kan deles op på mange forskellige måder, og der vil være plads til 200 tilskuere ved stævner med mulighed for flere.

Det tredje rum indeholder det 90 kvadratmeter store varmtvandsbassin, hvor der i tilknytning vil være fællessauna, dampsauna, infarød sauna og spa. Der vil også være saunamuligheder i omklædningsrummene, der kan deles op på forskellig vis alt efter behovet på dagen.

Med til hele herligheden hører en café, der kan tilgås fra både foyeren og bassinerne. Der vil være et produktionskøkken tilknyttet, hvilket man ellers troede, ville være for dyrt at få med i første omgang.

- Som byggeudvalg og byråd har vi opnået at få alt det, vi kunne drømme om, og lidt mere, end vi turde håbe på. Jeg kan ikke andet end at juble, siger formand for både Byggeudvalget og Kulturudvalget Linda Frederiksen (S).

Helt små detaljer

Borgmester Carsten Rasmussen (S) er ikke overraskende enig:

- Det er sgu stort. Og også lidt uvirkeligt at tænke på, at vi lige brænder 222 millioner af på en bygning. Vi har stået sammen i byrådet, hvor man andre steder ville ligge i krig om sådan noget, så det har været dejligt, siger han.

Også blandt de kommende brugere var der stor tilfredshed med projektet:

- Vi er sindssygt glade. Vi har fået taletid, og der er blevet lyttet til os. Jeg var meget skeptisk i starten, men efter der blev bevilliget de ekstra penge i byrådet, så har det bare været fedt derfra, lyder det fra svømmeklubbernes repræsentant i Byggeudvalget, Sisse Skovly Larsen, der bakkes op af Tonny Ploug, formand for Handicaprådet:

- Det har været en fantastisk proces, hvor vi er i Byggeudvalget er gået i de helt små detaljer. Der har været stor lydhørhed blandt alle, og for os handikappede er der kommet det hele med fra start, så der ikke skal laves en masse om bagefter. Jeg tror, det bliver rigtig godt.

Samme opfattelse har et andet medlem af Byggeudvalget, Torben Stenstrup, formand for Fritidsudvalget:

- Jeg har især været optaget af, at der kom dybt vand og vipper. I vores friluftsbad i Herlufmagle er det ved vipperne, at festen er. Der kan vi jo ikke have åbent hele tiden, så det er fedt, at den mulighed nu kommer til at være der hele året. Jeg er sikker på, at dykkerklubberne også bliver rigtig glade, så jeg glæder mig til at fortælle dem det.

Svømmehallen placeres i Stenlængegård-området, hvor der vil være en skovsø til den ene side og det kommende bytorv til den anden. Der er også sat en dato for, hvornår svømmehallen efter planen skal åbne: Det bliver 12. august 2024.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk