26. september 2021
Fenja fra Fuglebjerg med det borgerlige navn Freja Kristiansen gav lørdagens første koncert på Grønnegade sammen med guitaristen Søren Bigum. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Fenja fra Fuglebjerg med det borgerlige navn Freja Kristiansen gav lørdagens første koncert på Grønnegade sammen med guitaristen Søren Bigum. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sommeraften på Lave Ridebane

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Sommeraften på Lave Ridebane
Næstved - 25. juli 2021 kl. 16:48
Af Helle Hansen

Grønnegade har før holdt Open Air på Lave Ridebane om sommeren, men i år forsøger kulturcenteret i Næstved sig med et helt nyt koncept Sommer på Grønnegade, som havde premiere her i weekenden.

arrow Læs også: Knap 900 festival-festede i sol og regn

Konceptet er opfundet af Grønnegades eventkoordinator Monica Hermann for at vise de nye lokale navne frem og for igen at få folk ud og opleve noget i stedet for bare at være der hjemme.

- Der bliver max. lukket 500 ind til hver koncert, og det handler meget om, at det skal være hyggeligt, siger hun, der har sørget for »græs« under fødderne i form af grønne tæpper, så der er bare en lille snert af festivalstemning. Gæsterne kan sidde ved de opsatte borde og bænke eller selv tage festivalstole med under armen.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg gik over og hørte Soon og blev positivt overrasket, siger Michael Jensen (t.v.) som fredag aften i baggrunden høre, da musikken gik i gang på Grønnegade. Han var på plads igen lørdag aften til Fenja og Steen Jørgensen; denne gang i selskab med vennerne Christian Hulvej og Maria Pedersen. Alle var enige om, at det er et flot initiativ med disse gratis koncerter, og at det er rart at komme ud og høre noget musik og være lidt social igen.

Gang i Næstved

- Det her er ikke noget, vi skal tjene penge på. Vi laver det for at vise, at der sker noget i Næstved, siger leder af Grønnegades Kulturcenter John Nørbjerg, som da også har fået lidt ekstra tilskud fra Mærk Næstved til koncerterne.

Frivillige sørger for at tjekke coronapas og holder styr på, at der ikke kommer for mange ind.

Fredag var der ret beskedent fremmøde til Soon, og Sulka blev aflyst med kort varsel på grund af sygdom og erstattet af den lokale DJ Milo, mens der lørdag i hvert fald har været omkring 250 gæster igennem.

- Bare, at de, der er kommet, har en god oplevelse, så er det fint. Det skal jo starte et sted, siger Monica Hermann.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Det lyder godt, siger 11-årige Nanna Hansen om Freja, som er aftenens første navn på scenen. Blandt publikum var Pia Hansen fra Haslev, som havde været på en hyggetur til Næstved sammen med døtrene og så tilfældigt så, at her var gratis koncert denne aften

Snakkepause

Der er en forholdsvis lang pause mellem første og andet navn.

- Så er der tid til at få snakket i pausen, og så kan man koncentrere sig om musikken, når den spiller, lyder Monica Hermanns forklaring.

Lørdag aften var vejret i hvert fald godt og stemningen fin til både lokale Fenja fra Fuglebjerg og senere på aftenen Steen Jørgensen fra Sort Sol ledsaget af Rune Kjeldsen på guitar. Nogle valgte at gå i pausen. En del kom tilbage igen, og så var der også mange, som valgte først at komme til den »sene« koncert kl. 20. Men folk var glade og havde en god aften.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg har hørt navnet Fenja før, og jeg synes, hun synger godt. Det er mere personligt og mere interessant med lokale navne, synes 17-årige Sine Hansen fra Haslev.

Fenja fra Fuglebjerg

Første navn lørdag aften var Fenja fra Fuglebjerg, som stillede op til den intime koncert kun akkompagneret af Søren Bigum på akustisk guitar.

De optrådte i 40 minutter og nåede her at spille langt de fleste numre fra debutalbummet »Flugtdyr«, som udkom på Sony Music i april. Der var bred enighed om, at hun har en helt fantastisk stemme, og lyden var virkelig god. Og så er teksterne på dansk og handler om noget.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg synes, hun synger rigtig godt. Med det er også meget højt. Jeg tør godt klatre op i toppen af et klatrestativ, siger fem-årige Alva, som blev til begge koncerter. Hun var der sammen med far Petter Myndal, der er tilflytter fra Ringsted, hvor han var med til at arrangere koncerter, og han synes »Sommer på Grønnegade« er et super godt initiativ.

Om at have behov for bare at være som man er, om at blive plantet i et nyt bed, om at være ved at drukne i folks gode intentioner, at have evnen til at få planter - og andre mennesker - til at vokse.

Rock

Steen Jørgensen fra Sort Sol har også en fantastisk stemme men i en helt anden og hårdere genre.

Her var der rå stemme og rå guitar til folket, da der blev spillet og sunget numre fra de seneste 40 år, da den godt en time lange koncert bød på både nyere materiale og så gamle velkendte Sort Sol numre som »Boy-Girl«, »Marguerita« og selvfølgelig »Let your fingers do the walking«, inden aftenen blev sluttet af med to ekstra numre til alles tilfredshed.

Artiklen fortsætter under billedet.

Aftenens anden koncert var med Steen Jørgensen fra Sort Sol, som var ledsaget af guitaristen Rune Kjeldsen, som skiftede rundt med guitarerne alt efter hvilken lyd numrene krævede. Foto: Helle Hansen

Mere på programmet

De kommende weekender byder atter på gratis koncerter med navne som Barselona og Patina om fredagen, Gasoline og Poul Halberg om lørdagen og for børnene Trolle og Tormod og Næssi om søndagen.

Fredag og lørdag er første navn et band med lokalt islæt, så hvis man vil høre nogle af Næstveds store talenter på scenen, så gælder det om at være klar på Lave Ridebane kl. 18 de næste fredage og lørdage.

Fenja takkede publikum for at være her og være nærværende, for når hun sang, så blev der lyttet.

arrow Der er stadig krummer i Krummerup
01. august 2021 kl. 08:45 Opdateret: kl. 08:45
arrow Find dit indre kærlighedskompas
30. juli 2021 kl. 12:47 Opdateret: kl. 12:47
arrow Velkommen på vandrehjemmet: Det skal være som hos bedstemor
23. juli 2021 kl. 19:48 Opdateret: kl. 14:33
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk