27. juni 2019
Solcellerne skal placeres ved siden af transformerstationen i terrænnet mellem Blangslev og Snesere. Foto: Anna C. Møhl
Solcellerne skal placeres ved siden af transformerstationen i terrænnet mellem Blangslev og Snesere. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Snart skal der høstes sol i Blangslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Snart skal der høstes sol i Blangslev
Næstved - 10. juni 2019 kl. 06:37
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der skal gå meget galt, hvis ikke en mark øst for Blangslev snart bliver beplantet med solceller. Et lokalplanforslag har været i offentlig høring i otte uger, og trods protester fra nogle af de nærmeste naboer, anbefaler kommunen, at projektet på i alt 67 hektar bliver gennemført. Solcelleanlægget vil kunne forsyne 16.000 husstande med vedvarende energi og vil årligt spare miljøet for udledning af op mod 45.000 tons CO2.

arrow Læs også: Her er den nye plan for solcellemarker

Solcellerne skal placeres i et område mellem Blangslev og Snesere, hvor der i forvejen står en transformerstation.

Flere naboer frygter for udsigten i det kuperede terræn og kommunen har lyttet til kritikken og er nu klar til at inddele solcelleparken i tre mindre områder, så det syner mindre i landskabet.

Solcelleanlægget vil heller ikke udgøre en trussel mod dyrelivet. Tværtimod vil det gavne naturen, hedder det i dagsordenen fra Plan- og Erhvervsudvalget, som politikere skal tage stilling til på tirsdag.

»Anlægget afløser et ellers intensivt, konventionelt agerbrug, hvorved anvendelsen af pesticider og udledningen af kvælstof i området vil blive reduceret. Det er til gavn for den nærliggende Snesere Å, ådalens natur og Karrebæk Fjord«, hedder det i indstillingen til politikerne.

Der er også udsigt til flere insekter på egnen, når blomstrende ukrudt afløser intensivt landbrug og selvom solcelleanlægget bliver hegnet ind, så bliver hegnet løftet op i en højde, så mindre dyr fortsat kan spurte rundt i området.

Blangslev er ikke det eneste sted, hvor der skal høstes energi ud af solen.

Også Saltø Gods vil være med og har ansøgt om et område på 100 hektar, der skal udlægges til solcellemark. Her bliver der også sendt et lokalplanforslag i offentlig høring.

Endelig er der udsigt til solceller i Nylandsmose syd for Gavnø, men her er planerne blevet mødt af voldsomme protester fordi Nylandsmose i kommunenplanen er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk