21. oktober 2020
En af de mulige ferieaktiviteter er parkour, som er blevet mere og mere populært de seneste år.
En af de mulige ferieaktiviteter er parkour, som er blevet mere og mere populært de seneste år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Små tre millioner til ekstra ferieaktiviteter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Små tre millioner til ekstra ferieaktiviteter
Næstved - 27. juni 2020 kl. 04:43
Af Esben Thoby

Kommunens børn og unge kan glæde sig over, at foreninger og institutioner i sommerferien vil have større mulighed for at give dem gode ferieoplevelser.

arrow Læs også: Flere børn søges til corona-millioner: Kom på gratis fodboldskole i næste uge

En aftale mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) sender nemlig 2,9 millioner kroner mod Næstved, som giver børn og unge i alderen 6 til 17 år mulighed for at deltage i flere sommerferieaktiviteter.

Skal indhente det tabte

Formålet med de ekstra aktiviteter er, at give kommunens unge, herunder særligt udsatte grundet Covid-19, mulighed for at deltage i både faglige og sociale fællesskaber og aktiviteter, der skal forsøge at gøre op for noget af det, de eventuelt kan have tabt under nedlukningen af den normale skolegang.

- Vi er enormt glade for at få mulighed for at skabe flere ferieaktiviteter for kommunens børn og unge. Vi synes, at vi har stablet et sjovt, mangfoldigt og inkluderende program på benene, som de kan glæde sig til at deltage i. Det er vigtigt, fordi de, ligesom resten af samfundet, har været påvirket af nedlukningen af landet, så det er godt, at de nu får mulighed for at komme mere ud, siger Ole Hansen, chefkonsulent i Næstved Kommune.

Parkour, rollespil og kano

Aktiviteterne spænder mellem alt fra parkour, rollespil i skoven og dans til kano, e-sport og open water-svømning. Alle aktiviteterne er arrangeret af organisationer og foreninger rundt om i kommunen, som for eksempel Næstved Ungdomsskole, GAME, ZooPark Næstved og Dansk Rakkerpak.

Ferieaktiviteterne løber af stablen fra på mandag den 29. juni og helt frem til 9. august. Hold øje med Næstved Kommunes Facebookside, hvor der snarest vil komme information om tilmelding med mere.

Pengene er bevilliget af Børne- og Undervisningsministeriet til alle landets kommuner. Samlet set omfatter aftalen 200 millioner kroner, der er fordelt ud fra antallet af børn og unge i hver enkelt kommune.

arrow Lokale spejdere fejrer sommeren med udsatte børn
08. juli 2020 kl. 20:18 Opdateret: kl. 10:56
arrow Ekstraordinært åbent i ungdomsklubberne
05. juli 2020 kl. 19:22 Opdateret: kl. 16:47
arrow Ungdomsskolen udvider og skaber plads til de små
01. juli 2020 kl. 15:53 Opdateret: kl. 17:45
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk