25. april 2019
Engang hed den Esso, så hed den Statoil, der blev til Circle K og nu kommer den til at hedde INGO. Dermed slutter epoken som bemandet tankstation på Karrebækvej. Foto: Joachim Christensen
Engang hed den Esso, så hed den Statoil, der blev til Circle K og nu kommer den til at hedde INGO. Dermed slutter epoken som bemandet tankstation på Karrebækvej. Foto: Joachim Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med at købe kaffe og smøger på velbesøgt tank

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med at købe kaffe og smøger på velbesøgt tank
Næstved - 24. marts 2019 kl. 05:43
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kaffe, cola og en hurtig hapsdog.

Den mulighed slutter snart, når tankstationen på Karrebækvej 26 skifter navn fra Circle K til INGO. Dermed fortsætter tendensen med ubemandede tankstationer.

Siden 1997 er der, i følge Energi- og Olieforum, lukket mere end 500 tankstationer, og år for år er der blevet flere og flere ubemandede tankstationer.

For flere af byens bilister har tankstationen på Karrebækvej været stedet, hvor man udover benzin, også fik serviceret sin bil, da der lå et værksted på tanken.

- Min far fyldte altid benzin på Karrebækvej. Den tank har bare altid ligget der, og jeg vil savne den, siger Marianna Ingvordsen, der dagligt passerer tanken på vej hjem til Menstrup.

Når INGO tager over bliver det med byens tredje tankstation af samme navn. I alt åbner INGO 26 nye stationer landet rundt.

- INGOs koncept med selvbetjening og lave priser er fremtidens måde at tanke benzin, siger Jesper Hyldal, der er salgsdirektør hos INGO. Han understreger, at kunder med et Circle K kort fortsat kan anvende dette på stationen, efter den er blevet til en INGO.

Tre ud af fire tankstationer er i dag ubemandede. Blandt årsagerne er liberalisering af lukkeloven og ændrede indkøbsvaner, der har gjort driften af butikkerne på de mindre stationer mindre rentabel.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk