13. april 2021
Her er dagens fangst - 12 skudte skarver. De ender på stegepanden og smager fortrinligt, forsikrer strandjæger Benny Bülow Larsen. Privatfoto
Her er dagens fangst - 12 skudte skarver. De ender på stegepanden og smager fortrinligt, forsikrer strandjæger Benny Bülow Larsen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skudte skarver smager godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skudte skarver smager godt
Næstved - 06. marts 2021 kl. 08:02
Af Kim Palm

Den frække fiskeæder skarven står for skud i Næstved, hvor strandjægerne har fået lov at regulere bestanden.

arrow Læs også: Tag med ud og fisk med fluestang

I denne uge er der foreløbig blevet nedlagt 22 skarver og strandjæger Benny Bülow Larsen fik ram på 12 af de sorte fugle, der i gennemsnit spiser op mod et halvt kilo fisk om dagen.

- De smager fortræffeligt. De skal bare lige udvandes et par dage, så skærer jeg brysterne fri og steger dem, fortæller den erfarne strandjæger.

Skarverne kan også ende i en tarm i form af grill-. eller spegepølser - og selvom de lever af fisk - så smager de mest af fugl, lyder vurderingen fra manden med geværet.

Banditfugl

Siden den 19. februar har Næstved Strandjagtforening haft tilladelse til at regulere bestanden efter at skarverne i det kolde vejr søgte tilflugt i Kanalen og Susåen, hvor skarven har let spil med hyppig fiskefangst.

- Onsdag var jeg en tur ude ved lystbådehavnen og der sad seks-syv skarver nærmest ved et tag-selv-bord, hvor de havde drevet fiskene op i et hjørne og guffede i sig. Det er god fisker, men også en værre banditfugl, siger Benny Bülow Larsen.

Siden 1980 har skarven været fredet i hele Europa i henhold til EF's direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder. Men selvom der ikke må drives egentlig jagt på skarven, så kan der gives dispensation til at skyde skarver, hvis de gør omfattende skade. Derfor har strandjægerne tilladelse til at skyde løs på skarverne i Næstved frem til den 31. marts.

arrow Fluefiskeri: De binder sammen - hver for sig
06. marts 2021 kl. 17:34 Opdateret: kl. 16:23
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk