16. september 2021
Skrald lugter fælt i sommervarmen. Foto: Thomas Olsen
Skrald lugter fælt i sommervarmen. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skrald lugter i varmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skrald lugter i varmen
Næstved - 14. juli 2021 kl. 13:54
Af Rikke Bondesen

Føj for en stank! Sådan lyder det tit i den indre by, når sommersolen bager ned og det er tæt på tømningsdag for skraldecontainerne. Når det er rigtig slemt, kan beboerne ikke lade vinduerne stå åbne.

arrow Læs også: Billedserie: Skraldeduks viser affald frem

Det har været sådan hver sommer i mange år. Det er ikke en bivirkning af den nye affaldsordning som trådte i kraft 1. juli.

- Der er ingen ændringer på tømning af beholderen til mad- og restaffald, som fortsat er hver 14. dag, fortæller Mia Than West der er kommunikationsmedarbejder i Team Byg, Miljø og Affald i Næstved Kommune.

Gode råd i varmen

En del andre kommuner tømmer mad- og restaffald hver uge i sommermånederne, netop for at undgå lugtgener og maddiker i affaldet. Næstved Kommune har ikke planer om ugetømning.

Men der er gode råd fra kommunen: Det er vigtigt at lukke skraldeposerne med en knude. Man kan sørge for at placere affaldsbeholderen i skyggen, og så skal beholderen også vaskes en gang imellem.

- Det er husstandenes eget ansvar at sørge for, at skraldecontainerne er rene, siger Mia Than West.

Ny ordning godt i gang

Den nye affaldsordning i Næstved Kommune, hvor man skal sortere affaldet i ti fraktioner er kommet godt i gang, lyder det fra Team Byg, Miljø og Affald.

Næstved kommune har modtaget langt færre henvendelser fra borgerne ved denne udrulning end da man indførte den første skraldesortering i 2018.

- Det er vi selvfølgelig glade for, da det må betyde, at de har fået den nødvendige information i forhold til at komme i gang med at sortere affaldet i 10 forskellige fraktioner, siger kommunikationsmedarbejder Mia Than West.

Men der er for tidligt at give ordningen karakterer. Kommunen har indtil nu haft fokus på at få de nye affaldscontainere ud til borgerne, så de kunne komme i gang. Evalueringen kommer i løbet af efteråret.

arrow Kun ti kommuner er klar med ny affaldssortering til tiden
01. juli 2021 kl. 04:30 Opdateret: kl. 04:30
arrow Scan dit skrald og ramrigtigt i affaldsbeholderen
20. juni 2021 kl. 11:35 Opdateret: kl. 11:30
Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk