1. oktober 2020
Mandag morgen blev flaget blev hejst på Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk, da skolen tog imod de nye 0. klasseselever. Der går i alt 7710 elever fra 0.-9. klasse i Næstved Kommunes folkeskoler. Foto: Esben Thoby
Mandag morgen blev flaget blev hejst på Kobberbakkeskolen, afdeling Rønnebæk, da skolen tog imod de nye 0. klasseselever. Der går i alt 7710 elever fra 0.-9. klasse i Næstved Kommunes folkeskoler. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skolestart med fokus på håndhygiejne og rengøring

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skolestart med fokus på håndhygiejne og rengøring
Opdateret 11. august 2020 kl. 15:57
Næstved - 11. august 2020 kl. 10:13
Af Mia Than West

Seks ugers sommerferie er slut. Mandag startede 7710 elever i 0. til 9. klasse i Næstved Kommunes folkeskoler. Og her er dagligdagen kommet en smule tættere på, hvad elever og personale var vant til, inden coronapandemien brød ud i foråret.

Det er slut med afstandskravet på minimum en meter mellem eleverne i klasselokalerne. Det betyder, at alle nu er tilbage i deres stamklasser. Der skal dog fortsat holdes afstand til elever fra andre klasser på eksempelvis fællesarealer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler.

- Vi følger fuldstændig Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Vi sætter voldsomt ind på håndhygiejne, og der er ekstra fokus på rengøring af kontaktflader, siger Lars Nedergaard, der er centerchef i Center for Dagtilbud og Skole.

Det nye normale
I slutningen af juni udarbejdede Børne- og Undervisningsministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen nye retningslinjer og sundhedsfaglige anbefalinger for dagtilbud, grundskoler, ungdoms- og voksenuddannelser samt efterskoler og frie fagskoler. De gjaldt fra den 1. august.

Det betyder blandt andet, at der igen kan undervises efter de almindelige bestemmelser i lovgivningen. Der undervises i alle fag, skolernes faglokaler kan igen tages i brug, og eleverne går i skole i det samme antal timer som før Covid-19.

Elevfravær vil ligeledes blive registreret på sædvanlig vis.

- Vi er tilbage til det nye normale. Vi har langt større fokus på hygiejne og håndvask. Det er godt. Det er bare ærgerligt, der skal corona til, siger Lars Nedergaard.

Forskel på matrikler
Det er forskelligt, hvordan den enkelte skole indordner sig retningslinjerne. Det afhænger eksempelvis af skolens størrelse og indretning. Derfor kan der fra matrikel til matrikel i kommunen være forskel på, om man må lege på tværs af klasser og årgange, eller om man kun må lege med dem fra ens egen klasse.

- De enkelte afdelinger er blevet bedt om at kigge på, hvad der giver bedst mening for dem, fortæller centerchefen.

Forældre og andre pårørende kan som udgangspunkt ikke komme ind på skolen - med mindre andet er anvist. Elever afleveres udenfor skolens bygninger, og hvor det er muligt benyttes separate indgange til klasselokalerne.

Sende børn hjem
Det vil stadig være muligt for skolerne at anvende nødundervisningsbestemmelserne i helt særlige tilfælde. Det kan for eksempel være nødvendigt at tage i brug, hvis man oplever smittetilfælde og er nødt til at sende et større antal elever eller medarbejdere hjem.

Generelt er der særligt fokus på ekstra hygiejne og på at sende personale og elever hjem, hvis de har symptomer eller har været i nær kontakt med tilfælde af smitte.

Elever, der har været på rejse til lande, som myndighederne fraråder udrejse til skal blive hjemme fra skole i 14 dage efter hjemkomst.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk