18. oktober 2018
59-årige Aase Nielsen er klar til at tage over for Annika Bramming, der netop er blevet sygemeldt fra sin stilling som skoleleder på Kobberbakkeskolen. Privatfoto
59-årige Aase Nielsen er klar til at tage over for Annika Bramming, der netop er blevet sygemeldt fra sin stilling som skoleleder på Kobberbakkeskolen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleleder sygemeldt på ubestemt tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleleder sygemeldt på ubestemt tid
Opdateret 23. september 2018 kl. 13:28
Næstved - 22. september 2018 kl. 10:03
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skoleleder på Kobberbakkeskolen, Annika Bramming, er sygemeldt på ubestemt tid. Centerchef i Center for Dagtilbud og Skole, Lars Nedergaard, bekræfter overfor Sjællandske, at Annika Bramming på nuværende tidspunkt ikke kan varetage jobbet som skoleleder.

arrow Læs også: Forældre i oprør: Ledelse kører vores skole i sænk

- Det, vi kan sige, er, at hun er sygemeldt indtil videre. Vi ved ikke, hvor længe det drejer sig om, fortæller skolechefen.

Det tyder på, at Annika Bramming ikke kommer tilbage foreløbig. Allerede mandag indsættes 59-årige Aase Nielsen som konstitueret skoleleder for Kobberbakkeskolen, der har 1795 elever fordelt på fem matrikler og omkring 350 medarbejdere. Aase Nielsen er i dag fungerende teamleder i Center for Dagtilbud og Skole, hvor hun har været ansat siden 1. februar 2017.

- Hun kender kommunen, hun kender centeret og hun er erfaren. Hun har den ro, der skal til, siger Lars Nedergaard.

Sygemeldingen kommer i kølvandet af en del kritik af ledelsen på Kobberbakkeskolen. Som input til dialogen om evaluering af skolestrukturen, som er i fuld gang, har ledelsen - med Annika Bramming i spidsen - fremsat forslag om mulig lukning af skolens afdeling i Rønnebæk. Det fik forældrene til tasterne. De sendte et åbent brev - underskrevet af 87 forældre - til medlemmerne i Børne- og Skoleudvalget, hvor de opfordrer politikerne til at tænke sig rigtig godt om.

Lars Nedergaard vil ikke kommentere på, om den pludselige sygemelding har noget at gøre med den kritik, der har været af ledelsen på Kobberbakkeskolen - eller om Annika Bramming har fået en fyreseddel.

- Det kan vi ikke sige noget om. Det eneste vi kan sige nu er, at hun er sygemeldt, fastslår han.

arrow Ledelse pønser på at lukke populær skole
12. september 2018 kl. 13:06 Opdateret: kl. 11:05

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk