27. september 2021
Skoleleder på Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen, kalder episoden beklagelig og påtager sig ansvaret. Han mener dog ikke, den er så alvorlig, at det kræver en omplacering af personale. Foto: Kim Rasmussen
Skoleleder på Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen, kalder episoden beklagelig og påtager sig ansvaret. Han mener dog ikke, den er så alvorlig, at det kræver en omplacering af personale. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skoleleder efter sag om opfordring til tungekys: Lærerne burde have stoppet det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Skoleleder efter sag om opfordring til tungekys: Lærerne burde have stoppet det
Næstved - 23. november 2019 kl. 16:34
Af Mia Than West

Skoleleder på Lille Næstved Skole, Torben Møller Nielsen, ønsker ikke at uddybe overfor Sjællandske, hvad der konkret er foregået i 6. klasse på afdeling Karrebæk den dag i september, hvor elever skulle have tungekysset hinanden i forbindelse med en samarbejdsøvelse, som omtalt i lørdagens Sjællandske og på sn.dk.

Han henviser til den redegørelse, lærerne er kommet med til afdelingens daglige leder Christina Juul Larsen.

arrow Læs også: Forælder: Alle har tabt her

Torben Møller Nielsen mener, at de har handlet, som de burde. Efter episoden kom frem i lyset, tog den daglige leder kontakt til skolelederen, lærernes tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant for at undersøge sagen nærmere.

Der blev indkaldt til forældremøde, og skolen tilbød forældre og elever samtaler med ledelsen og en trivselslærer, fortæller skolelederen.

- Vi har lagt os fladt ned. Jeg har beklaget og sagt undskyld på skolens vegne. Vi tager det fulde ansvar, siger skolelederen til Sjællandske.

Torben Møller Nielsen fortæller, at en af folkeskolens opgaver er at lære børnene at begå sig socialt. Derfor er det ikke unormalt at lave forskellige trivsels- og samarbejdsøvelser i skoleregi.

Af redegørelsen fremgår det, at der var to lærere til stede i klasselokalet. De har forklaret, at episoden opstod under legen »Hansen til Jensen«, hvor eleverne to og to med selvvalgt makker skal mødes/hilse på en bestemt måde - for eksempel hånd til skulder og knæ til læg.

På et tidspunkt bliver der sagt mund til kind, hvorefter to elever fjoller og lægger op til, at de skal mødes tunge mod tunge.

Lærerne har forklaret, at drengene flere gange stikker tungen ud mod hinanden, og klasselæreren siger i sjov: »Jeg gider ikke se mere på det, ellers kan I lige så godt få det overstået«. Hun udtaler også i sjov, at klassen kan få flødeboller, hvis de gør det.

Klasselæreren har forklaret, at hun har taget sin mobiltelefon med for at tage billeder undervejs til elevernes »Blå Bog«.

Det er drengene selv, der med klassens opbakning opfordrer til, at kysseriet bliver filmet, mener lærerne.

Det bliver gjort, og bagefter stiller eleverne sig i en rundkreds for at lave mund til kind med selvvalgt makker.

Det filmes også, og klassen ser filmklippet, står der i redegørelsen.

Torben Møller Nielsen forsikrer, at alt vedrørende episoden er slettet. Lærerens telefon og computer er blevet efterset af kommunens it-ansvarlige. Han erkender, at lærerne burde have stoppet det, inden det eskalerede.

- Normalen er ikke, at man beder børnene om at kysse hinanden. Lærerne har begået en fejl, og de skulle have stoppet det. Vi begår alle fejl. Jeg er sikker på, at mine medarbejdere har lært af deres fejl, fastslår skolelederen.

Flere forældre til elever i klassen har efter episoden mistet tilliden til klasselæreren. De ønsker, at hun bliver forflyttet til en anden afdeling. Det kommer ikke til at ske, siger Torben Møller Nielsen.

- Der hvor vores uenighed stadig er, er konsekvensen. Jeg kan ikke efterkomme forældrenes ønske om at flytte den ene af lærerne. De har begge to ledelsens fulde opbakning, men har naturligvis også forstået, at lignende ikke skal ske igen, siger skolelederen og tilføjer:

- Jeg forbeholder mig retten til at lede og fordele. Min vurdering har været og er stadig, at det her kan ikke bære en omplacering af personale. Det handler ikke om skyld. Det handler om ansvar, og det kan aldrig blive børnenes ansvar. Ansvaret er skolens, og det har vi også påtaget os, siger Torben Møller Nielsen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk