23. oktober 2019
Med handsker, mundbind og hårnet på skal deltagerne ved Skills-stafetten på EUC Sjælland gætte og huske tandlægeudstryr.
gallery icon

Se billedserie

Med handsker, mundbind og hårnet på skal deltagerne ved Skills-stafetten på EUC Sjælland gætte og huske tandlægeudstryr.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skills-stafet rykker ved de unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skills-stafet rykker ved de unge
Næstved - 13. september 2019 kl. 21:20
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Om arbejdsdagen skal bruges på en byggeplads, et plejehjem eller i en tandklinik kan være svært at tage stilling til, når folkeskole ikke engang er afsluttet endnu. Det valg vil erhvervsuddannelsesstederne i Næstved gerne være med til at gøre lettere for alle 8. klasser i Næstved, Vordingborg og Faxe Kommune. Derfor inviterer de til karrierevalg og konkurrencer i uge 37 og 38.

arrow Læs også: Mange unge med mod på egen virksomhed

Ifølge EUC får eleverne en unik mulighed for at stifte bekendtskab med erhvervsuddannelserne gennem Skills-stafetten. Kommunikations- og markedsførings medarbejder på EUC Sjælland, Josefine Bandsholm, fortæller at tilbagemeldingerne fra tidligere år har været positive.

- Eleverne får lov til at stå med uddannelserne imellem hænderne, og det synes de er mere spændende end bare at sidde og høre om dem, forklarer hun.

Første hold af elever, som får mulighed for et mere indgående kendskab til erhvervsuddannelserne var på besøg på EUC Sjælland i Næstved hele torsdagen. Her blev der både prøvet kræfter med tømrer-, struktør og tandklinikassistentuddannelsen. Især sidstnævnte interesserede eleverne Sara Nielsen, Caroline Andersen og Astrid Petersen fra 8.J på Holmegaardskolen i Fensmark. De er alle sammen 14 år, og har alle idéer om, hvad de vil efter folkeskolen. »HHX«, »Efterskole«, »Gymnasiet«, »Kosmetikeruddannelsen« blive blandt andet nævnt.

Inden i dag var Astrid Petersens plan at tage en tur på efterskole efter folkeskolen, for derefter at starte på gymnasiet. Men efter i dag er hun kommet på andre tanker.

- Skills-stafetten har fået mig til at tænke over, at der er flere muligheder end bare at starte i gymnasiet, når man skal i gang med en ungdomsuddannelse, siger hun.

Selv om nogle elever ser stafet-dagen som en fridag fra skolebøgerne, så er Josefine Bandsholm fra EUC Sjælland ikke i tvivl om at dagen rykker ved nogle af elevernes syn på erhvervsuddannelser generelt.

- Stafetten er en del af kampen om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og vi kan høre på dem at de får en anden oplevelse af hvad de vil uddanner til, siger hun.

I løbet af Skills-stafetten i Næstved får i alt 1800 elever fra både Næstved, Vordingborg og Faxe Kommune en forsmag på erhvervsuddannelserne som ZBC og EUC Sjælland tilbyder.

arrow Rustur uden alkohol:Helt okay, siger eleverne
23. august 2019 kl. 05:52 Opdateret: kl. 05:53

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk