21. oktober 2021
Det lange »kølebånd« med værker fra Kähler og Holmegaard sat op over for hinanden inddelt i tiår og stående frit fremme. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Det lange »kølebånd« med værker fra Kähler og Holmegaard sat op over for hinanden inddelt i tiår og stående frit fremme. Fotos: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Nu er det nu på Holmegaard Værk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billederne: Nu er det nu på Holmegaard Værk
Næstved - 28. maj 2020 kl. 06:50
Af Helle Hansen

Nu er det nu. Lørdag kan Holmegaard Værk endelig slå dørene op.

arrow Læs også: Forrygende start for Holmegaard Værk

De fleste af tingene er på plads eller når i hvert fald at komme det inden på lørdag - lige bortset fra nogle genstande til udstillingen »10.000 års kreativitet«, som skal komme fra Nationalmuseet. Her er medarbejderne stadig hjemsendt, og det er derfor ikke muligt at få tingene til to af montrerne i øjeblikket.

Klar til start

På det gamle glasværk er det nyansatte frontpersonale i disse dage på tre dages kursus i at servicere de besøgende bedst muligt.

- 50 procent af vores markedsføring er gæster, som fortæller godt om besøget her, så det er virkelig vigtigt, siger Keld Møller Hansen, direktør for Holmegaard Værk og resten af Museum Sydøstdanmark.

I restauranten arbejdes der stadig på at få køkkenet færdigt, men ellers museet ved at være i mål. Skiltene ved udstillingerne blev sat op tirsdag, varerne er på plads i den nye museumsbutik, der er kommet lys på de 45 tons størknet glas i tankovnen, de cirka 42.000 glasgenstande fra Prøvesamlingen er på plads på de enorme reoler og værker fra Holmegaard og Kähler er på plads på »kølebåndet«.

Frit fremme

- Please stand away from the Table, lyder en robotstemme.

Den ytrer sig, hvis nogen kommer for tæt på glas og keramik på »kølebåndet«. Her står værkerne nemlig frit fremme men videoovervåget og med en laser, som aktiverer beskeden om at man skal gå lidt væk fra bordet, hvis man får næsen lidt for langt frem for at se detaljer.

- Det er fuldstændig fantastisk, siger Keld Møller Hansen om det lange bord opdelt i tiår, så man kan sammenligne værker fra Holmegaard og Kähler fra samme tid. Hele historien er samlet her.

Prøvesamlingen

Det ser også vildt ud, når man ser næsten 42.000 glasgenstande sat op på kæmpe reoler. Oplevelsen bliver her i starten krydret med en lugt af gummi.

- Vi var nødt til at lægge gummi på hylderne, da glassene ellers skubber sig, forklarer Keld Møller Hansen om stedet, hvor man kan stå længe og hele tiden få øje på nye ting.

- Der skal lyde en kæmpe tak til de frivillige. Ellers havde vi ikke nået det til tiden, siger museumsdirektøren.

Museumsbutikken er også klar med en blanding af bøger og design, og caféen og restauranten er også klar fra start af.

Åbningen

På lørdag spiller Urania ude foran, når Holmegaard Værk åbner klokken 10.

Hvor mange besøgende her må være er bestemt ud fra antallet af kvadratmetre, så pt. er her plads til 450 gæster ad gangen. Man kan booke tid over nettet og skal så ankomme inden for det bookede tidsrum, men der vil også altid være plads til nogle mere spontant besluttede besøg.

Holmegaard Værk har lejet den store p-plads, som også i fordums tid hørte til oplevelsescenteret på stedet. I og med museet skal betale leje for grunden, koster det 40 kroner at parkere.

Alle medarbejdere vil være til stede på lørdag og være klar til at svare på spørgsmål om udstillingen.

arrow Glasklar succes: Turisterne strømmer til Holmegaard Værk
30. juli 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 15:04
arrow Mary vild med Holmegaard - ville gerne have set mere
09. juni 2020 kl. 04:44 Opdateret: kl. 21:26
arrow Video og billeder: Holmegaard Værk indviet af kronprinsesse Mary
08. juni 2020 kl. 16:57 Opdateret: kl. 19:25
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk