25. juni 2019
Da Ivan Bartholin som vordende brudgom for nylig så Enø Bageris nye isbil, var han solgt på stedet. Som alternativ til bryllupskage blev isbilen inviteret hjem til pinsebryllup lørdag i haven, og den gamle ombyggede Ford Morrison vakte begejstring hos både is- og bilkendere. Fotos: Niels Brande
gallery icon

Se billedserie

Da Ivan Bartholin som vordende brudgom for nylig så Enø Bageris nye isbil, var han solgt på stedet. Som alternativ til bryllupskage blev isbilen inviteret hjem til pinsebryllup lørdag i haven, og den gamle ombyggede Ford Morrison vakte begejstring hos både is- og bilkendere. Fotos: Niels Brande
Foto: unknown
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Bryllup med is i maven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Bryllup med is i maven
Næstved - 11. juni 2019 kl. 07:12
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Tut tut«.
Ind ad indkørslen ved sommerhuset i Karrebæksminde triller isbilen.

arrow Læs også: Sælger 1000 liter is på en god dag: »Vi skal kunne overraske«

Gæsterne kommer ud af festteltet i haven - de mindste først - mens chaufføren slipper rattet og i stedet åbner lugerne og tager styringen over isbaren.

Det er hjemis, men ikke fra firmaet af samme navn.

Nej, det er isbilen fra Enø Bageri, som fra denne sæson triller Sydsjælland tyndt med bageriets hjemmelavede is.

Denne lørdag eftermiddag i pinsen er isbilen for en stund højdepunktet ved Anita og Ivan Bartholins bryllupsfest.

For et års tid siden optrådte Ivan Bartholin også i avisens spalter, men dengang var det som nystartet motionsløber med maratonambitioner.

Siden løb han ind i Anita, og da de havde besluttet at slå pjalterne sammen, løb han en dag ind i Enø-bagerens nye isbil.

- Da jeg så isbilen første gang, var jeg vild med den, fortæller Ivan Bartholin, som efter eget udsagn også er glad for gamle biler, hvilket den ombyggede engelske Ford Morrison fra 1970 lever op til.

Derfor hyrede brudeparret den lokale ismand som et alternativ til bryllupskage, og det falder i gæsternes smag.

Mens de første går til disken, går snakken på afstand mellem en gruppe mænd om den gamle bil. Både is og bil vækker glæde.

Lucas Nielsen Espenhein er ismanden, der fører den opsigtsvækkende mintgrønne isbil rundt i området. Ofte med en lille hale efter, for den både lyder som en traktor og holder cirka samme fart.

Det rolige tempo tager bilisterne dog pænt.

- De smiler som regel og vinker, når de overhaler, siger Lucas Nielsen Espenhein, som er søn af Enø-bageren og kan se frem til en sommer på fire hjul.

Den længste istur hidtil er gået til et sølvbryllup i Sorø.

Det tager lidt tid, når nu isbilen skal køre om kap med isens smeltegrad, så meget længere end Sorø kører isbilen ikke.

Til gengæld kan han have to fester med i bilen ad gangen. Hyrer man isbilen, får man fem store bøtter is med til selskabet, udvalgt efter værtens smagsløg.

Dertil får man høflig betjening, og er det ikke nok, kan man toppe festen med softice og guf.

Bryllupsfesten var en af dagens fire opgaver for den unge ismand, der med et glimt i øjet let fik overbevist gæsterne om at en kugle is eller to mere ikke kunne skade.

- Nå, hvad skal I have piger, lød det kækt, til et par af de kvindelige bryllupsgæsters behag.

Lucas Nielsen Espenhein har været på én længere køretur i den højrestyrede isbil, da bageriet havde købt den i København, og han skulle køre den ombyggede Ford med glasfibertop hjem til Næstved ad landevejene.

Det gik dog fint, og det gjorde det også med at komme ned ad de smalle sommerhusveje på Enø lørdag eftermiddag.

Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk