24. september 2020
Tre, to, en, nu... Eleverne fra 9.I fejrede onsdag sidste skoledag med udklædning og karamelkastning. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Tre, to, en, nu... Eleverne fra 9.I fejrede onsdag sidste skoledag med udklædning og karamelkastning. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder og video: Corona-sikker afslutning med karamelkastning for byens børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder og video: Corona-sikker afslutning med karamelkastning for byens børn
Næstved - 19. juni 2020 kl. 15:30
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Karamelkastning og udklædning hænger for 9. klasserne uløseligt sammen med sidste skoledag og afslutningen på folkeskolen. Og hvad gør man så lige, når coronapandemien sætter en stopper for de mange traditioner?

arrow Læs også: Ræk tungen frem: Værnepligtige er blevet specialister i testcentre

I Fensmark ved Næstved har en gruppe forældre valgt at hjælpe deres børn med at gøre afslutningen til en uforglemmelig dag, selv om den planlagte gallafest i maj blev aflyst, lige som sidste skoledag sammen med kommunens mange andre 9. klasser på Dyrskuepladsen i Næstved heller ikke blev til noget.

- Vi synes, det er synd, der ikke var noget for dem, og de ikke kunne noget. Så vi besluttede at lave en fest for dem, hvor de kunne få lov til at kaste karameller, som de har glædet sig rigtig meget til, fortæller Ditte Jeppesen, der er mor til August i 9.I.

Sprit og gummihandsker

Sammen med klassens forældreråd fik de hurtigt stablet et arrangement på benene. I den lokale Facebook-gruppe »Fensmark, uden salg« opfordrede de alle byens børn til at lægge vejen forbi Flintevej 36 onsdag i tidsrummet 17.30 til 18, hvor eleverne fra 9.I ville stå klar til at kaste karameller.

Her sad de spændt og ventede i det opstillede telt i haven. Og lidt i halv seks blev samtlige hænder sprittet af, og alle elever påførte sig gummihandsker, inden de hver fik en pose fuld af karameller - pakket af forældrene.

Forventningens glæde var stor hos eleverne, der var udklædt som blandt andre Dolph, matroser, politikvinder, en ko, Pikachu og mange andre opfindsomme kostumer. I samlet flok gik de ud og stillede sig klar på den ene side af afspærringsstrimlen, der på grund af corona var sat op i forhaven for at adskille de kastende skoleelever og de karamelglade børn.

Flyvende karameller

Der blev talt ned fra tre, og så blev der ellers kastet løs med karameller under kontrollerede og coronasikre forhold, alt imens byens børn - der løbende ankom til villakvarteret i Fensmark - på den anden side af afspærringen forsøgte at gribe de flyvende karameller.

De unge mennesker var glade og stemningen i top.

- Det, at vi endelig kan gøre det betyder så meget. Nu har vi kigget på det i ni år. Det er bare en del af det at gå ud af folkeskolen, og det gør bare så meget, siger 15-årige Mathilde Juul Thomsen.

- Jeg er rigtig glad for, at vi får lov til at kaste karameller. Det hører jo med. Det er følelsen, man får, supplerer klassekammeraten Ronja Sofia Ammitzbøll Budtz på 16 år.

Klassekassen betalte gildet. Der var indkøbt 11 poser karameller af 1,5 kilo, og derudover havde nogle af eleverne selv medbragt lidt.

En anderledes succes

Efter et kvarters tid blev der fyldt nye forsyninger i poserne. Og alt var udsolgt efter en halv times karamelkastning.

Festen fortsatte med masser af grin, høj musik, kulørte lamper, forskellige lege, pizzaer, dybe snakke og dans. Det blev en succes, selv om det var en noget anderledes afslutning på folkeskolen, end elever og forældre havde forestillet sig.

arrow Lokale spejdere fejrer sommeren med udsatte børn
08. juli 2020 kl. 20:18 Opdateret: kl. 10:56
arrow Corona-testcentre forlænges til 2021 og søger indendørs
08. juli 2020 kl. 04:43 Opdateret: kl. 06:29
arrow Corona-test fortsætter frem til udgangen af 2021
07. juli 2020 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:56
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk