9. december 2018
Dramatisk så det ud, da der i weekenden blev holdt Danish Open Martial Arts Championship 2018 i Næstved. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Dramatisk så det ud, da der i weekenden blev holdt Danish Open Martial Arts Championship 2018 i Næstved. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Danish Open i Martial Arts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Danish Open i Martial Arts
Opdateret 03. december 2018 kl. 13:19
Næstved - 03. december 2018 kl. 12:58
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Hit med dit dankort!
Midt i en ellers meget stille sal hos Yo In Kan Sydsjællands Kampkunstcenter på Omøvej i Næstved høres et øjeblik latter fra tilskuerne.

arrow Læs også: Billeder: Niels fik sort bælte i karate som 52-årig

Ellers er der stille. Så stille, at ventilationssystemets svage susen kan høres.

Kommentaren falder midt i en kamp i kategorien embu weapons, da Yo In Kan lørdag lægger gulve til kampsportsstævnet Danish Open Martial Arts Championship 2018.

Her er omkring 50 børn og voksne i kamp i flere kategorier. I embu står to modstandere over for hinanden i en opvisningsserie, hvor teknikker inden for blandt andet kast, slag og spark indgår.

Dankort-truslen kommer fra en voksen kæmper, som i hånden har en kniv - heldigvis af plastic.

Scenen indleder den kamp, der nu gennem et par minutter udspiller sig mellem de to kæmpere, der begge bærer brunt bælte.

Ud over ventilationsanlægget kan man med sekunderne høre kæmperne puste en smule, for selv om kampen ikke handler om at skade modstanderen - tværtimod - kræver det kræfter, og svedperler toner frem.

Faktisk må der ikke kæmpes hårdere, end det er nødvendigt for at demonstrere eksempelvis slag. Begrænsningens kunst er central, og roen i lokalet er med til at understrege, hvad det handler om; teknik.

Også selv om det ser drabeligt ud, når der kæmpes med stave, knive og andre våben.

»Vi kæmper for kammeratskaber og imod fjendtligheder«, står der i kampreglementet, og det er også i den ånd, stævnet gennemføres.

- Husk at kæmpe rent, og lad os gøre det, som vi plejer at gøre - i en god ånd, har stævneleder og kampkunstcentrets ejer, Nikolaj Visti Jensen, med rolig stemme, mindet om ved stævnets begyndelse.

Kampkunst er lig med respekt, som han siger.

Foruden kata og embu, henholdsvis solo- og partner-kampserierne var flere af deltagerne også på kammåtten i randori, frikamp.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk