26. oktober 2020
Selvom indbrudstyven har været sød, får han stadig lovens lange arm at mærke. Fotos: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Selvom indbrudstyven har været sød, får han stadig lovens lange arm at mærke. Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Verdens sødeste indbrudstyv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Verdens sødeste indbrudstyv
Næstved - 31. marts 2020 kl. 09:15
Af Esben Thoby

Dansk Rakkerpak & Faster Cool har altid været kendt for deres gakkede indslag, og det gælder også i disse corona-tider. For selvom egnsteateret ikke kan komme ud for at optræde i øjeblikket, så kan en række skøre figurer stadig opleves - nu gennem Faster Cool TV.

arrow Læs også: Faster Cool fortsætter sin ballonrejse

Sjællandske var med, da endnu en optagelse skulle i kassen mandag. Her var det verdens sødeste indbrudstyv, der var i aktion. Han er lidt anderledes end sine kolleger, for han bryder ind hos politiet og dækker bord med flødeboller og kakaomælk.

- Jeg synes, det er fantastisk at lave det. Det er virkelig sjovt, især at man kan se resultatet lynhurtigt. Der er kort fra idé til handling, og der er ikke tid til at perfektionere det. Vi får virkelig lov at være legesyge, siger Faster Cool alias Camille í Dali.

Ikke til at styre

Faster Cool TV tager udgangspunkt i, at Faster Cool sidder i sit studie og taler til Næstveds børn. Herfra stiller hun om til de skøre figurer, som for eksempel en myretæmmer eller Metusalem, der selv snitter sine underbukser. Alle optagelser er lavet på mobiltelefoner. Camille í Dali og hendes mand, teaterets kunstneriske leder Niels Grønne, laver det meste på kulturcenteret, mens Niels Peter Kløft og Kirsten Nottelmann Rav optager hjemmefra.

- Vi har nogle grundidéer, men når Niels Peter eller Kirsten ikke følger dem, så bliver det udfordrende for vores dygtige klipper. Niels Peter er slet ikke til at styre på syv tønder land. Jeg har for eksempel sendt ham et helt klart manus, men så får man noget helt femte tilbage. Så jeg laver altid studiedelen bagefter, når jeg ved, hvad jeg har at forholde mig til, fortæller Camille í Dali og smiler.

Datter medvirker

Med i Faster Cool TV er også Camille í Dali og Niels Grønnes 11-årige datter, Rosalba í Dali Grønne. Hun har foreløbig haft roller i fire afsnit.

- Hun laver selvfølgelig også lektier og følger hjemmeundervisningen, men der er også meget læring for hende i det her. Når jeg laver studieoptagelserne, så klarer jeg det alene, men til de andre indslag har vi haft hende med. Hun har også ageret fotograf, beretter Camille í Dali, mens Niels Grønne tilføjer, at han for nuværende ligger i lønforhandlinger med datteren.

Fremtiden er uvis

Der er nye afsnit af Faster Cool TV tilgængelige alle hverdage fra klokken 10 på Faster Cools YouTube-kanal. Konceptet startede i sidste uge som et samarbejde mellem egnsteatret, Børnekulturhuset og Mærk Næstved, mens Dansk Rakkerpak & Faster Cool er fortsat på egen hånd i denne uge.

- Vi laver afsnit til og med på fredag, og så må vi se, om vi fortsætter med det. Det vi rigtig gerne, men vi skal opveje fordele og ulemper. Vi er nødt til at kigge på det økonomiske, og det tager jo også tid fra alt muligt andet, siger Camille í Dali, som uanset hvad glæder sig over at have kastet sig ud i at lave tv:

- Det har været en god og sund øvelse. Vi har tit drømt om, at gid vi havde tid til det, og det har vi så haft nu. Nu, hvor skibet er sat i søen, er det heller ikke så svært at gribe ud efter det en anden gang. Jeg kunne for eksempel godt finde på at lave reportager, når der til august er Street Cut-festival.

Dansk Rakkerpak & Faster Cool fik i forrige uge forlænget deres aftale med Næstved Kommune, så de fortsætter som egnsteater frem til 2024.

arrow Se billederne: Skrupskøre høns har indtaget alle kommunens plejecentre
17. september 2020 kl. 18:45 Opdateret: kl. 09:50
arrow Afrikansk jungle på p-pladsen ved Holmegaard Værk
12. august 2020 kl. 16:03 Opdateret: kl. 16:03
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk