10. december 2018
Morten Robenhagen får de sidste instrukser på jorden. Her liggende på en kasse for at få føling med kroppen.
gallery icon

Se billedserie

Morten Robenhagen får de sidste instrukser på jorden. Her liggende på en kasse for at få føling med kroppen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Morten er i lære som faldskærmsudspringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Morten er i lære som faldskærmsudspringer
Næstved - 10. august 2018 kl. 15:35
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Husk vejrtrækningen, og klik med fødderne«.

27-årige Morten Robenhagen fra København er ved at få de sidste instrukser. Han er meget fokuseret og spændt - men har det egentlig ret godt, fortæller han. Inden længe skal han springe sit sjette spring.

Morten Robenhagen er elev hos Aversi Faldskærms Club, og springet i dag er noget helt særligt. Det er hans allerførste solo spring i frit fald. Han placeres på en trækasse - liggende på maven med armene ud til siden - og skal forestille sig, hvordan det vil føles i luften. Når det er elever, der er under uddannelse, gennemgås og øves springene altid på jorden, inden man skal op i luften. Det handler om kropsbevidstheden.

- Det går vildt stærkt deroppe. Så man skal have gjort det et par gange, så det sidder på rygraden, forklarer instruktør Martin Reenberg Christensen.

I pakkehallen, som også fungerer som hangar til flyet, gøres udstyret klar. Sringerne får hjelm, briller, højdemåler, kedeldragt og taske med to skærme. Den ene fungerer som nødskærm. Det tager omkring 10 minutter at pakke sin skærm - for øvede vel at mærke. For nybegyndere kan det tage op til en time. Inden springerne går ombord på flyet, aftales det, i hvilken rækkefølge der springes.

Morten Robenhagen kigger på højdemåleren, der er placeret på håndleddet. Når flyet er i 4000 meters højde, springes der, og 1500 meter over jorden skal skærmen udløses. Han får tjekket sit udstyr en sidste gang, inden han begiver sig mod flyet. Her gives de sidste instrukser. Han har desuden radiokontakt til en instruktør på jorden. Flyet letter og forsvinder ud af syne.

Der spejdes mod himlen, hvor flyet kan høres - men endnu ikke ses. Pludselig kommer det til syne, og i løbet af et øjeblik kommer også springerne til syne. Fra jorden kan man høre suset fra skærmen, når den foldes ud. Nogen kommer hurtigere mod jorden end andre. Det afhænger af størrelsen på skærmen, fortæller Martin Reenberg Christensen.

- Man lander mod vinden, for så har man mindst fart på. Jo mindre skærmene er, jo mere fart er der, siger han.

Morten Robenhagen lander et stykke ude på marken, og han er ét stort smil, da hjelmen og brillerne kommer af. Inden skærmen foldes ud, når han at flyve omkring 200 km/t. Adrenalinen pumper stadig rundt i kroppen.Han rækker den ene arm frem, som stadig ryster. Hele kroppen sitrer.

- Det føles ret vildt - men på den gode måde. Det var vanvittigt, slår han fast.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk