24. oktober 2021
Per Stangholm Jakobsen viser en af Egtved-anlæggets fire gaskompressorer frem. Maskineriet er bygget af MAN i Schweiz, som også står for vedligeholdelsen. Fotos: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Per Stangholm Jakobsen viser en af Egtved-anlæggets fire gaskompressorer frem. Maskineriet er bygget af MAN i Schweiz, som også står for vedligeholdelsen. Fotos: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: I Egtved har de komprimeret gas siden 2013

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billeder: I Egtved har de komprimeret gas siden 2013
Næstved - 09. april 2019 kl. 09:32
Af Niels Brande

Der er køligt og stille i den nærmest kubistiske sorte bygning.

arrow Læs også: Debat: Klimaplan og Baltic Pipe

Midt i rummet står et gråt metalmonstrum, som for den udefrakommende kan være svært at afkode, hvad egentlig er.

Heldigvis er afdelingsleder Per Stangholm Jakobsen fra Energinet med i bygningen. Han har ansvaret for de godt 25 mand i drift og vedligehold af det danske gastransmissionsnet og chef på anlægget ved Egtved.

Han kender maskineriet. Et eldrevet gaskompressionsanlæg bygget af firmaet MAN - dem der blandt andet er kendt for at producere busser og lastbiler, men som også laver lidt af hvert inden for ingeniørkunst.

I schweiziske Zürich har MAN en specialproduktion af gaskompressoranlæg, og maskineriet i den sorte bygning er leveret færdigt på jernramme fra Schweiz. Det er også MAN, der vedligeholder anlægget.

Per Stangholm Jakobsen har sagt ja til at vise rundt på Danmarks hidtil første og eneste gaskompressorstation, som ligger nogle få kilometer vest for Egtved i Sydjylland.

Snart får den en pendant på Sydsjælland, når Energinet opfører et lignende industrielt gasanlæg ved Tågeskov ikke langt fra Everdrup og klods op ad Sydmotorvejen.

Efter planen bliver anlægget en smule større end det i Egtved, som blev åbnet på septembers sidste dag i 2013 af blandt andre EU's daværende energikommissær, tyske Günther Oettinger og den daværende danske klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R).

Gaskompressoranlægget kan sætte skub i gassen nordpå til jyske gaskunder og østpå mod Sverige. Skulle vi blive trætte af svenskerne, kan der lukkes for gassen i Dragør.

På fredag udløber anden og sidste høringsfase omkring det storstilede gasprojekt, som forbinder Polen og Norge via det danske gasnet.

Derfor er Sjællandske taget til Egtvedegnen for at se nærmere på, hvad sådan et maskineri egentlig kan, og hvad det betyder for omgivelserne.

Iført brandhæmmende kedeldragter, sikkerhedssko og en gasdetektor viser Per Stangholm Jakobsen rundt, efter han har gennemgået sikkerhedsinstrukserne for anlægget.

Intet er overladt til tilfældigheder her, hvor der på dagen flyder 406.000 kubikmeter naturgas gennem stationen - i timen vel at mærke.

Selve kompressoren, som der i Egtved faktisk er fire af, er placeret centralt i anlægget.

Fire mindre er bedre end en stor kompressor. I praksis kan anlægget kører efter en 3+1-model, hvor de tre kompressorer er i brug, mens den fjerde er i reserve. Ved Tappernøje bliver modellen formentlig 2+1.

Gassen flyder ind i den ene ende af kompressoren, hvor den møder en turbine. Herefter rammer gassen tryktrin 1, hvor trykket øges med 15 bar. Tryktrin 2 tilføjer efterfølgende yderligere 15 bar, hvilket sætter skub i gassen, når den skal videre til kunderne.

358.000 kubikmeter kan anlægget håndtere i timen.

Der er højt til loftet i kompressorbygningen, og det er der en grund til.

I Holland, hvor man i mange år har arbejdet med gaskompression, bygger de ofte fladere kompressorbygninger, men i Danmark har man prioriteret, at der under loftet installeres en kran, som kan hejse dele op og ned, når maskineriet skal serviceres.

Den kræver frirum, hvorfor bygningen må være højere. Til gengæld er der plads til at arbejde for mandskabet.

Når snakken går om det kommende gasanlæg ved Tappernøje, kommer sikkerhed hurtigt på tale, og netop det aspekt fylder også meget for Energinet.

Både af hensyn til lokalområdet, men også for de ansatte, som går tæt omkring installationerne hver dag.

Der er brand- og sikkerhedsdetektorer i loftet i kompressoren, som advarer, hvis der skulle opstå et problem.

På samme måde er der blandt andet flammedetektorer ved hegnet om gasanlægget, så det bliver opdaget, hvis der skulle gå ild i landmandens mark, ligesom der er kameraer alle vegne. Bevægelsessektorer er også bygget ind i overvågningen.

- Vi er i bund og grund nogle omstændige mennesker, for vi har nogle høje standarder, siger Per Stangholm Jakobsen.

Fra et kontrolrum med skærme så store som var det en hjemmebiograf overvåges det danske gasnet 24 timer i døgnet året rundt af en tekniker.

Der er kameraer på alle gasanlæg i Danmark, og flowet i gasnettet er under skarp bevågenhed.

Skulle der ske en lækage på det store anlæg i Egtved, kan alt være lukket fuldstændig ned på 15 minutter.

Sikkerheden er i top, og de tager ikke let på det, understreger Per Stangholm Jakobsen. Derfor holdes der også årlige øvelser, hvor øvrigt beredskab deltager.

Sikkerhedskravene er høje til anlægget, der er placeret i sikkerhedskategori 1, hvilket betyder, at anlægget har betydning for den nationale sikkerhed. Samme klassificering får kompressorstationen ved Everdrup.

I hjørnet af grunden står en skorsten, som er designet til at kunne lede gas så højt i vejret, at den kommer fri af beplantning og bebyggelse.

Fra skorstenen kan der blæses gas ud i atmosfæren, hvis anlægget skal lukkes ned, men det er efterhånden længe siden, den metode er blevet brugt.

- Det med at blæse naturgas af, er nærmest en dødssynd for miljøet. Skal man af med gas, skal det brændes af med en mobil løsning, forklarer Per Stangholm Jakobsen.

Stilheden på anlægget er slående, hvor fuglekvidder dominerer lydbilledet under rundturen.

- Der er roligt herude. Det ene år havde vi strandskader, der byggede rede her, siger Per Stangholm Jakobsen.

Til ære for Sjællandske har Energinet startet en af kompressorerne. De kører normalt ikke, for når gassen som oftest kommer ind fra oliefeltet Tyra i Nordsøen, er der sat tryk på. Kun når gassen hives ind fra anden side, skal der skubbes på.

På Sydsjælland bliver det anderledes. Der skal kompressorerne arbejde for sagen, så gassen til polakkerne når frem. Støjen fra kompressoren er dog til at overse, og kompressorstationen er anlagt, så kontrol- og servicebygninger omslutter kuberne, hvor kompressionen foregår.

Gassen fra Tyra er i øvrigt at foretrække, for brandværdien er ifølge Per Stangholm Jakobsen omkring 10 procent højere, end den naturgas, der flyder fra Tyskland.

Egtved-stationen er knudepunkt for Energinets gasaktiviteter. På rundvisningen går turen derfor også forbi gasgrisenes stald.

Gasgrisene er nogle cylindersynende skabninger uden ben, men til gengæld beklædt med kraftige gummiringe og en gul gummitryne.

Fra anlægget i Egtved sendes de jævnligt igennem gasledningsnettet for at snuse skidt op og indsamle data om stålkvaliteten i rørene. Fejl i rørene kan spores inden for 10 gange 10 centimeter, så de let kan repareres.

En gasgris kan snuse sig fra Egtved til eksempelvis Nyborg på et lille døgn.

- Al vedligeholdelse af gasnettet begynder eller slutter her, for herfra har vi adgang til hele det danske gasnet, forklarer Per Stangholm Jakobsen, som spotter en plet på gulvet i stalden.

Nogen har spildt et kemikalie, og han skynder sig at tørre det op. Intet er overladt til tilfældigheder her.

Foruden gasgrisenes underjordiske togter overflyver Energinet med helikopter syv gange årligt samtlige 924 kilometer gasledninger plus gasanlæg for at tjekke, at alt er i orden.

Under rundvisningen deler Per Stangholm Jakobsen flere interessante detaljer om gas.

Blandt andet hvordan nutidens gas, naturgassen, er lettere end luft. Det står i modsætning til den kemisk fremstillede gas, man i gamle dage ofte havde i store tanke i byerne. Bygassen var tungere og blev ved jorden. Naturgassen stiger til vejrs, hvis den slipper ud.

De fleste mennesker kender lugten af gas. Som en mental sikkerhedsventil ved vi, hvordan vi skal reagere, hvis den særlige lugt når næseborene.

Hvad vi måske ikke ved er, at gaslugten er tilsat. Inden naturgassen sendes fra gasanlægget i Egtved og i retning mod forbrugerne, tilsættes af sikkerhedsmæssige årsager et lugtmiddel, tetrahydrothiophen, som giver den lugt, vi kender som gas.

Naturgassen lugter nemlig ikke af noget. Kun svagt formuldet mener gasteknikerne på anlægget, men man skal vist have en særlig næste for gas for at opdage det, mener Per Stangholm Jakobsen.

Danmark skal være uafhængig af fossile brændstoffer i 2050, har man politisk besluttet. Det betyder dog ikke, at gasnettet til den tid bliver ubrugeligt.

Tværtimod kan biogas også flyde i rørene, og mens man i dag har svært ved at lære vindenergi som el, går det bedre, hvis man omsætter vinden til gas, så dan kan lagres til senere anvendelse, når vinden er løjet af.

Baltic Pipe er den sidste vigtige gasforbindelse, der mangler for at få det europæiske gasnet til at hænge bedre sammen, bemærker Per Stangholm Jakobsen, da rundvisningen fører forbi et ældre oversigtskort på en væg i gaskomplekset.

Kortet viser, hvordan Vesteuropa og de britiske øer er tæt forbundet af gasledninger. Endnu en udfordring ved et britisk brexit forstås. Baltic Pipe er den linje, der mangler, og nu kommer den snart efter mange års tilløb.

arrow Naboer til gasprojekt Baltic Pipe: Aktivisterne kommer alt for sent
05. januar 2020 kl. 18:46 Opdateret: kl. 18:46
arrow 14 klimaaktivister i aktion mod omstridt naturgasledning
05. januar 2020 kl. 13:25 Opdateret: kl. 13:25
arrow Ekspropriationen er slut: Nu går Baltic Pipe-arbejdet i gang
03. december 2019 kl. 09:18 Opdateret: kl. 16:18
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk