27. september 2021
Sjællandske kunne berette om Elene Nielsen i november 2017. Historien strakte sig over flere dage i tre kapitler. Det er stadig muligt at læse historierne online Det er aldrig lykkedes den nu 30-årige Elene Nielsen at få et normalt liv, efter de mange svigt i sin barndom. Det var dog en stor sejr, da hun endelig blev bevilget førtidspension efter flere års kamp. Foto: Robert Andersen
Sjællandske kunne berette om Elene Nielsen i november 2017. Historien strakte sig over flere dage i tre kapitler. Det er stadig muligt at læse historierne online Det er aldrig lykkedes den nu 30-årige Elene Nielsen at få et normalt liv, efter de mange svigt i sin barndom. Det var dog en stor sejr, da hun endelig blev bevilget førtidspension efter flere års kamp. Foto: Robert Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om Elene: Kampen om sandheden og de 300.000 kroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Elene: Kampen om sandheden og de 300.000 kroner
Næstved - 09. september 2021 kl. 18:40
Af Robert Andersen

Stemningen var god, da sagen mod Næstved Kommune, der er anlagt af Elene Nielsen, skulle tage sin begyndelse torsdag formiddag.

arrow Læs også: Sagen om Elene: Store følelser og kold jura

De tiltalte og deres advokat småsludrede om deres børn. Det stod i skarp kontrast til det alle om et øjeblik skulle høre om. Misrøgt, vold og seksuelle overgreb var, hvad der fyldte i den nu 30-årige Elene Nielsens barndom. I dag er hun på førtidspension og går stadig i terapi. Flere end 3000 timer er det blevet til.

Bare sig undskyld

Men det er ret beset ikke det, sagen handler om. Det er snarere, om den unge kvinde er i stand til at bevise overfor retten, at Næstved Kommune burde have vist, at det stod så dårligt til i hendes barndomshjem, at der burde være grebet ind meget før. Dermed ville hun have været forskånet for mange af de overgreb, hun tidligere har fortalt om.

Kan hun med hjælp fra sin advokat Kristine Schmidt Usterud overbevise retten om det, så har hun vundet og vil modtage op til 300.000 kroner fra Næstved Kommune.

Mener retten ikke, at Elene Nielsen har løftet bevisbyrden - ja, så er slaget tabt.

Elene Nielsen er dog ikke så interesseret i pengene. Hun vil bare have Næstved Kommune til at anerkende, at de ikke passede deres arbejde godt nok. Hun vil ses høres og have en undskyldning. Det hun aldrig opnåede som barn

Vanviddet regerer

Sagen strækker sig tilbage stort set til, da Elene Nielsen blev født. Kristine Schmidt Usterud fremlagde sagen med nedslag i alle de psykolograpporter, bekymringsskrivelser og borgerhenvendelser, som kommunen har modtaget. Selv om mistanken var der, påviste kommunen aldrig, at der var tale om grov misrøgt og seksuelle overgreb. Derefter skulle Elene Nielsen afhøres.

Flere gange måtte advokaten spørge, om hun ville have en pause, når hun brød sammen. Elene Nielsen ville hellere have det overstået.

Hun fortalte, om hvordan det er ikke have en barndom. Om hvordan det er at have forældre der drikker uhæmmet, og om hvordan det er bare at være i vejen - ikke at blive hørt og set.

- Da min far flytter, overgiver min mor sig til vanviddet, fortalte hun.

Og vanviddet bestod af uhæmmet druk, seksuelt misbrug og grænseløs opførsel.

- Hun kaldte mig et barn af djævlen. Ingen ville elske mig, sagde Elene Nielsen, som undrede sig over, hvordan det lykkedes Næstved Kommunes medarbejdere ikke at opdage, at den var helt gal.

Blev ude af kroppen

Selv da en sagsbehandler fra kommunen kom uanmeldt og fandt moren i færd med at sove en brandert ud, skete der intet.

En af morens kærester er efterfølgende blevet idømt halvandet års fængsel for seksuelle overgreb på Elene Nielsen ved landsretten.

Hun fortalte om loyalitet overfor moderen, der forhindrede hende i at fortælle sandheden, og om hvordan det er ikke at have et sprog som barn, der kan beskrive det hun blev udsat for.

Da det endelig lykkedes at overbevise Næstved Kommune, om at den var gal, kom hun på bostedet Sivgård, hvor der var professionel hjælp.

Skaden var dog sket. Hun er ikke blevet et helt menneske endnu.

- Det er, som om jeg gik ud af min krop, og at jeg aldrig er kommet tilbage i den, sagde hun.

Elene Nielsens faster, en tidligere nabo og lederen af bostedet Sivgård var også indkaldt som vidner og kunne fortælle, om deres oplevelser fra Elene Nielsens barndom.

De kunne bekræfte, store dele af det tidligere var kommet frem.

Sagen fortsætter i dag fredag, og der ventes dom til oktober.

arrow Advokat i Elene-sag: Det har været en meget lang kamp
16. december 2019 kl. 07:32 Opdateret: kl. 17:59
arrow Flere år efter omsorgssvigt: Elene Nielsen får sin retssag
13. december 2019 kl. 16:38 Opdateret: kl. 13:01
arrow Kommune bliver slæbt i retten anklaget for omsorgssvigt
13. december 2019 kl. 04:46 Opdateret: kl. 16:33
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk