22. oktober 2018
Alle vendte de ryggen til, da et lille barn havde allermest brug for hjælp. Elene Nielsen er i dag ramt på både sjæl og krop. Foto: Anders Ole Olsen
Alle vendte de ryggen til, da et lille barn havde allermest brug for hjælp. Elene Nielsen er i dag ramt på både sjæl og krop. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 2

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 2
Næstved - 23. juli 2018 kl. 10:41
Af Robert Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Elene Nielsen husker togene bedst. Modeltogene i lejligheden hos sin mors ven.

arrow Læs også: Elene-sagen: Jobcentret stiller fortsat krav efter 3191 timers behandling

Den ven, der seksuelt misbrugte Elene Nielsen, mens hun stadig var en lille pige. Den ven, som i 2009 blev dømt halvandet års fængsel for at tiltvinge sig samleje med den otte-årige pige, ligesom han tvang hende til oralsex og anden kønslig omgang.

Han blev dømt for overgrebene, der skete i en periode fra december 1999 til august 2000.

Det er dog kun en lille del af det, som Elene Nielsen blev udsat for, da hun var barn.

- Det var nærmest Tønder-agtigt, siger hun næsten hviskende og hentyder til en af de værste sager i Danmarkshistorien om seksuelt misbrug af børn.

Der var langt flere mænd end den dømte. Ofte kom de ind i et hjem præget af grænseløshed og kaos.

Moren kunne være så beruset, at hun ikke kunne tilfredsstille manden - det blev Elene Nielsen så bedt om at gøre.

- Så stillede jeg mig til rådighed, siger hun.

Igen følte hun, at hun måtte redde moren, som ellers ville få tæsk af manden.

I dag otte år efter retssagen magter Elene Nielsen stadig ikke at grave så dybt i sin barndoms sorte minder, at hun kan fortælle detaljeret om de resterende overgreb.

- Det gik først op for mig senere, hvor omfattende det var, siger hun.

En enkelt lyd kan i dag pludselig bringe hende tilbage.

Den mand, der blev dømt i 2009, var ikke den værste - langt fra. For nogle af dem handlede det også om ydmygelser og fornedrelse.

- Han var den, der var mindst modbydelig, siger hun.

Og måske var det netop ham, hun fortalte politiet om, fordi han var den, hun frygtede mindst.

- Nogle af dem, der gjorde det, har sagt undskyld, fortæller hun.

Elene Nielsen sagde kun det, hun var 100 procent sikker på i retten. Noget havde hun fortrængt, men hun havde sex med mange andre.

- Jeg kan huske det første overgreb, da jeg var syv år, siger hun.

Hun gav op. I dag ved hun ikke, hvor mange mænd, det drejer sig om. Det har hun glemt.

Men noget husker hun.
Hun husker, at hun lå i sin seng og kiggede ud af vinduet på månen, eller hun talte med sine bamser, når hun blev misbrugt af morens bekendtskaber.

- Når jeg blev misbrugt, lå jeg i sengen og talte med månen. Når jeg talte for højt, fik jeg at vide, at jeg skulle holde kæft. Så talte jeg bare med den inde i hovedet, siger hun.

Elene Nielsen gik aldrig med shorts. Det var ellers et krav som spejder, men shorts ville have afsløret, hvad der skete i hjemmet. Brutaliteten. Ydmygelserne.

- Skinnebenene kunne jeg forklare, men ikke de blå mærker på lårene, siger hun.

De blå mærker fik hun, når mændene var voldsomme. Med tiden lærte hun ikke at gøre modstand. For så blev det meget værre, og de blå mærker større.

I dag tænker hun på, hvordan et barn kan vide, hvad et overgreb er. Hun havde blind tillid til moren, der ikke evnede at give sin datter den kærlighed, hun længtes efter.

- Jeg føler mig ensom. Jeg higer efter kærlighed. Hvis ikke ens mor kan elske en, hvem kan så, spørger hun.

Nu mener Elene Nielsen, at moren ikke evnede at fatte, det var forkert.

Det skortede ellers ikke på advarsler, kan man læse i hendes sagsmappe fra Næstved Kommune.

I 1999 blev Elene Nielsen indlagt på børnepsykiatrisk afdeling med en spiseforstyrrelse. Der var mistanke om seksuelle overgreb, men det kunne ikke bevises, og otte-årige Elene Nielsen var tavs. Igen forsøgte hun at beskytte sin mor.

- Men hvorfor gjorde man ikke noget, når jeg blev ved med at være syg, siger hun i dag som 26-årig.

3. juli 2001 kom en kvinde ind på Børne- og Ungekontoret i Næstved Kommune og fortalte, om et barn der gik for lud og koldt vand. Senere samme dag ringede den samme kvinde og fortalte, at den var rivende gal i barnets hjem.

Barnet var Elene Nielsen. Sagen blev aldrig taget alvorlig, mener hun.

Også i januar 2000 var der mistanke om, at Elene Nielsen var blevet udsat for seksuelle overgreb. Hun blev undersøgt af psykologer i løbet af foråret, men undersøgelsen kunne ikke fastslå, om pigen var blevet misbrugt. Sagen blev henlagt juni samme år.

- De kunne bare have undersøgt mig fysisk, så havde de nok opdaget, hvad der foregik, siger hun med et skævt smil.

Der skete ikke noget, før sagen eksploderede i 2007. Elene Nielsen fortalte først pædagoger og siden sin far om overgrebne, og efterfølgende blev det anmeldt til politiet.

Der var dog foregået en lang række hændelser inden da.

I maj 2004 havde Elene Nielsens faster overværet, at den 12-årige pige ved sin fars 40 års fødselsdag havde fået et knytnæveslag i ansigtet af sin mor.

- Jeg reagerede slet ikke på slaget. Ingen reaktion. Jeg stod bare og kiggede på hende. Dér kunne min faster se, at den var helt gal, siger hun.

Kort efter episoden brød Elene Nielsen sammen. Hun var på besøg hos en veninde.

- Jeg lå i fosterstilling. Jeg skreg og tissede i bukserne, siger hun.

Elene Nielsens faster mødte op på Næstved Kommune med besked om, at hun tog sin niece med til København.

Det betød, at hun den næste måned boede hos fasteren og onklen, som hver dag måtte køre hende frem og tilbage til skolen i Næstved, inden den 12-årige pige blev placeret på en døgninstitution i Nykøbing Falster.

I 2006 var hun efter endnu et sammenbrud hos en psykolog indlagt på Oringe ved Vordingborg.

- Jeg lå på gulvet og skreg: De rører ved mig. De rører ved mig, fortæller hun.

Elene Nielsen så sorte mand, der kom ud af væggene.

- Det var der, jeg så småt begyndte at fortælle om overgrebne, siger hun og kalder sin barndom for 11-12 år i helvede.

I dag ser hun stadig syner og hører stemmer, når hun bliver presset.

Hun får anfald. Ligger skrigende på gulvet. Taler med barnestemme med personer, der ikke er tilstede.

De sorte mænd er her stadig.
Elene Nielsen var efterfølgende på en række bosteder, inden hun i juli 2007 kom i pleje hos en familie på Møn.

Her var den nu 15-årige Elene Nielsen overladt til sig selv. Hun var ensom, blev moppet, og hun begyndte på et heftigt narkotikamisbrug.

- Jeg var på alt, siger hun.
Hun fik dog hanket op i sig selv, da hun flyttede ind i sin egen lejlighed i Næstved som 16-årig i 2008

Hun fik en kæreste og meget så lysere ud.

Livet tog igen en ny drejning for Elene Nielsen, da hun blev sat på gaden af Næstved Kommune.

I september 2009 fyldte hun 18 år, og så skal man klare sig på egen hånd.

- De havde lovet, at der ville være et efterværn, men det var der ikke, siger hun.

Elene Nielsen blev igen overladt til sig selv.

arrow Elenes sag må gå om - kommune erkender fejl
28. juli 2018 kl. 15:29 Opdateret: kl. 13:11
arrow Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 3.
23. juli 2018 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:15
arrow Sagen om Elene: Det store svigt. Kapitel 1
23. juli 2018 kl. 08:54 Opdateret: kl. 08:54

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk