24. september 2020
Fra på mandag kan man igen komme forbi Café Fuglen til en snak og en kop kaffe. Alle retningslinjer vil naturligvis blive overholdt.Arkivfoto: Kasper Frank
gallery icon

Se billedserie

Fra på mandag kan man igen komme forbi Café Fuglen til en snak og en kop kaffe. Alle retningslinjer vil naturligvis blive overholdt.Arkivfoto: Kasper Frank
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så løber kaffen igen hos Café Fuglen: - Alle er velkomne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så løber kaffen igen hos Café Fuglen: - Alle er velkomne
Opdateret 18. maj 2020 kl. 11:52
Næstved - 16. maj 2020 kl. 17:23
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En lille hverdagssnak, en varm kop kaffe og et smil fra de andre i caféen. Alt det og mere til kan gæsterne i Café Fuglen se frem til fra på mandag af.

arrow Læs også: Vejen er spærret: Rundkørsel får ny asfalt

Her slår Røde Kors nemlig dørene op til Café Fuglen igen.

Caféen har været lukket på grund af corona-pandemien. Men regeringens seneste udmelding giver caféen mulighed for at åbne igen.

Det glæder formand for Røde Kors i Næstved og Fuglebjerg Michael Petersen.

- Vores gæster får mulighed for at genoptage den sociale kontakt, og det har alle jo brug for, siger han.

Røde Kors' genbrugsbutik i Fuglebjerg åbnede den 11. maj, mens caféen har måttet vente lidt længere.

Ikke mere end ti

For at overholde 10-personers-reglen, så bliver det ikke muligt at lukke mere end otte gæster ind ad gangen. Der er nemlig også to frivillige til stede i caféen.

- Jeg tror ikke, at det bliver noget problem at holde os under ti personer sammen, for alle vores gæster plejer ikke at komme på én gang, siger Michael Petersen.

Og hvis det skulle ske, at der samler sig for mange, så har han en løsning.

- Vi har mulighed for at sætte borde og stole op udenfor til udeservering, så ingen bliver sendt væk, siger han.

Han har på ingen måde lyst til at bede de frivillige om at vælge ud, hvem der må komme i caféen.

- Vi har både gæster, som har handlet i Røde Kors-butikken, hos Kirkens Korshær eller som har været til fysioterapeut inde ved siden af, og de skal alle være velkomne, siger han.

Det sociale tæller

En del af de gæster, der kommer i caféen, er ældre mennesker, som ikke nødvendigvis har et stort netværk at trække på.

Derfor er Michael Petersen overbevist om, at åbningen af caféen falder i god jord hos gæsterne.

- Mange har spurgt, om vi ikke snart åbner caféen igen, fordi de glæder sig til at komme herned, siger han.

Han er sikker på, at Café Fuglen er med til at give en stor portion socialt til mange af dem, der normalt kommer forbi.

- Den her tid har virkelig gjort det tydeligt, at alle har behov for socialt samvær, så det er godt, at de får mulighed for at komme herned igen, siger han.

Caféen åbner stort set som normalt. Dog vil Nørklerne, der almindeligvis sidder og stikker, syer og hækler, ikke være i caféen endnu, fordi der så vil være for mange til stede på samme tid.

Caféens åbningstider er mandag til fredag fra klokken 13.00 til 16.00.

Vågetjenesten er klar

Udover genbrugsbutikker og sociale mødesteder som Café Fuglen, så råder Røde Kors i Næstved og Fuglebjerg også over forskellige aktiviteter.

En af dem er Vågetjenesten. Som frivillig i Vågetjenesten sidder man ved ensomme døendes side for at give ro og tryghed.

- Vågetjenesten står klar, men må af gode grunde ikke komme ind på plejehjemmene, så de kører kun ud til private som det ser ud nu, siger Michael Petersen.

Røde Kors' en-til-en-aktiviteter er der kommet gang i. Det er blandt andet besøgstjenester, familievenner og kvindenetværket Q-net.

arrow Andagt: Femte søndag efter påske - Fuglebjerg kirke
17. maj 2020 kl. 10:00 Opdateret: kl. 22:53
arrow Bibliotekerne åbner igen- men ikke som normalt
17. maj 2020 kl. 06:15 Opdateret: kl. 17:19
arrow Formand: Ildsjæle på landet skal huske at søge
16. maj 2020 kl. 14:30 Opdateret: kl. 16:37
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk