21. juni 2021
Plakaten her, der henvender sig til forældre, kan ses på byporte og elektroniske tavler rundt omkring i Næstved. Illustration: Næstved Kommune/SSP Næstved
gallery icon

Se billedserie

Plakaten her, der henvender sig til forældre, kan ses på byporte og elektroniske tavler rundt omkring i Næstved. Illustration: Næstved Kommune/SSP Næstved
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: SSP skyder ny kampagne i gang: Hvem har du chattet med i dag?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

SSP skyder ny kampagne i gang: Hvem har du chattet med i dag?
Næstved - 09. februar 2021 kl. 19:59
Af Mia Than West

Tirsdag den 9. februar er det Sikker Internet Dag. I Næstved har SSP, som er et tværfagligt samarbejde mellem skole, socialområdet og politi, i år valgt at sætte fokus på forældrene, og hvor meget de egentlig ved, hvad deres børn og unge laver på nettet og på de sociale medier som Facebook, Snapchat, Instagram og TikTok. Det fortæller SSP-konsulent Anne Gunnerud Mortensen.

arrow Læs også: Ungdomsskole fortsætter aktiviteter trods nedlukning

- Medierådet har i år fokus på gaming. Det er ikke det, der optager os. Vi har valgt, at hovedfokus skal være på forældrene. Der er for mange forældre, der ikke passer på deres børn, siger SSP- konsulenten.

- Budskabet i år er direkte henvendt til forældrene. Vi skal have forældrene til at blive bevidste om, at de skal tale sammen med deres børn. Vi er dem, der skal guide vores børn og have moralen, konstaterer hun.

Seksuelle krænkelser

Sikker Internet Dag er en årlig international kampagne, der fejres over hele verden. Formålet er at sætte fokus på den positive og ansvarlige brug af internettet blandt børn og unge og gøre dem mere sikre på nettet.

Flere og flere børn og unge bliver afhængige af skærmen, og derfor igangsatte man en målrettet indsats i Næstved Kommune, hvor der de seneste år har været fokus på digital dannelse på skolerne og på brugen af digitale medier.

Ifølge Red Barnet er der en stigning i seksuelle krænkelser på nettet. Den tendens bekræfter SSP i Næstved. Her oplever de unge, der blandt andet bliver mobbet og chikaneret på internettet og unge, der har været udsat for børnelokkere, der udgiver sig for at være langt yngre, end de egentlig er.

- Nøgenbilleder er et stigende problem. Vi ser piger, der bliver bedt om at sende nøgenbilleder af sig selv til fremmede, de ikke kender siger Anne Gunnerud Mortensen.

Et tillidsfuld forhold

Det er ifølge SSP-konsulenten derfor vigtigt, at forældrene tager samtalen tidligt med deres børn om brugen af sociale medier, og hvilke faldgruber der kan være.

- Hvis man har opbygget et samarbejde og vanen at spørge ind til, hvad de har lavet på nettet, bliver det nemmere for børnene at gå til forældrene, hvis de har dummet sig. Det handler om at opbygge et tillidsfuldt forhold, forklarer Anne Gunnerud Mortensen og understreger, at forældrene ikke må blive kontrollerende.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her ses Anne Gunnerud Mortensen sammen med Bjørn Mazur Andersen. De er begge ansat som SSP-konsulenter i Næstved Kommune. I baggrunden står leder af lokalpolitiet i Næstved Jens Bruus. Foto: Thomas Olsen

- Man skal ikke kontrollere. Man skal have en nysgerrig, spørgende og omsorgsfuld tilgang: »Jeg skal ikke vide alt, men jeg vil gerne vide, hvis du har oplevet noget svært eller noget godt«.

Konkurrence på skoler

Elever fra 0. til 4. klasse startede i skole mandag, efter de har været hjemsendt siden før jul. De store elever har fortsat online undervisning hjemmefra. Derfor bliver Sikker Internet Dag i år meget anderledes, end den plejer.

SSP har sendt samtalekort og materiale ud til skolerne via AULA, hvor forældrene også er blevet informeret om kampagnen. Alle klasser har desuden mulighed for at deltage i en konkurrence, der handler om den gode tone, og hvordan vi passer bedst på hinanden på nettet.

- Vi har elever, der ikke sover om natten, fordi de skal passe den der telefon. Især børnene på mellemtrinet kommer ud for børnelokkere og nøgenbilleder. Hvis bare forældrene havde talt sammen fysisk med deres børn, var det ikke sket, fastslår Anne Gunnerup Mortensen.

En guide til mor og far

Kampagnen er også synlig på byporte og elektroniske tavler, hvor der til og med fredag den 12. februar vil være plakater med teksten »Hvem har du chattet med i dag? Dejligt du spø´r«.

Det skal opfordre forældrene til at tage snakken med deres børn og spørge mere ind til, hvad de spiller af spil, og hvad de laver på nettet - fuldstændig på lige fod med, når de spørger dem, hvad de har lavet i skolen.

Derudover har elever fra 9. klasse på Kobberbakkeskolen, afdeling Sjølund været med til at producere filmen »En guide til mor og far, der underbygger kampagnen. Her samles elevernes vigtigste budskaber til deres forældre.

arrow Online-rygskole hjælper patienter hjemme i stuen
21. februar 2021 kl. 20:01 Opdateret: kl. 13:04
arrow Kaos i udvalg: Strid om skoledagens længde ender i byrådet
07. februar 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 12:34
arrow Mere fælles fokus på bevægelse i folkeskolen
05. februar 2021 kl. 15:38 Opdateret: kl. 14:23
Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk