17. oktober 2021
Fotos: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-profil bevægede sig ind i løvens hule

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-profil bevægede sig ind i løvens hule
Næstved - 05. juni 2019 kl. 17:51
Af Anna C. Møhl

herlufmagle: Når det er Grundlovsdag, mødes lokale Venstre-folk i parken på Broksø Gods.

arrow Læs også: Venstre vandt terræn i rødt land

Sådan har det været siden 1987 - med en enkelt undtagelse, da grundlovsfesten regnede væk. Men 5. juni 2019 havde grundlovsmødet en helt særlig gæst.

Tænders gnislen og en kamp for livet. Sådan kan det være at bevæge sig ind i Løvens Hule.

Grundlovsdag onsdag dristede det socialdemokratiske folketingsmedlem Magnus Heunicke sig ind i Venstres højborg.

Han var hovedtaler på dagen, hvor Grundlovsdag og folketingsvalget faldt sammen i skøn samdrægtighed.

100 gæster
Heunicke var helt upåvirket af at være omgivet af trofaste Venstre-folk, der havde fundet stråhatte og sommerkjolerne frem.

Da byrådsmedlem og vært på Broksø, Cathrine Riegels Gudbergsen, inviterede Magnus Heunicke til at være hovedtaler til Venstres grundlovsmøde, sagde han straks ja.

- Jeg betænkte mig slet ikke og jeg har kun fået positive kommentarer. Det er jo grundlovsdag og ikke 1. maj, fortalte Magnus Heunicke.

Egentlig var det meningen, at Socialdemokraterne, de radikale, konservative, Enhedslisten og Dansk Folkeparti skulle holde fælles grundlovsmøde på Axeltorv og uddele Demokratiprisen. Men så udskrev statsministeren valg. Fællesmødet blev aflyst - angiveligt fordi de fleste partimedlemmer befandt sig i valglokalerne som valgtilforordnede.

Samme forhold gjaldt for Venstre, der alligevel formåede at mønstre 100 gæster i haven og en højt profileret socialdemokrat på talerstolen.

Kigger efter sommerhus
Da publikum fik lov til at stille spørgsmål til talerne, ville Cathrine Riegels Gudbergsen vide, hvorfor Magnus Heunicke er flyttet fra sin barndomsby Næstved.

Forklaringen er ganske enkel. Magnus Heunicke og hans kone Nina Groes arbejder begge i København og den flere timer lange togtur tærer på familien.

- Vi afleverede vores børn i morgen-SFOen til morgenmad og tog toget kl. 6.20. I toget snakkede vi om, hvem der kunne nå at hente børnene igen om eftermiddagen. Jeg var nok lidt blind, men så sagde min hustru, at vi var nødt til at flytte til København, fortalte han ærligt.

Men Næstved slipper han ikke. Han er på lægterne, når Næstved spiller hjemmekamp og familien kigger efter sommerhus i Karrebæksminde.

Usympatiske synspunkter
Sebastian Mylsted-Schenstrøm. byrådsmedlem og folketingskandidat for Venstre, talte ikke om politik på valgdagen.

Han talte derimod om samarbejde ganske som sin statsminister og om, hvordan man bør tackle dét han kalder usympatiske synspunkter.

Med direkte reference til Stram Kurs' højreradikale udtalelser mindede han om Voltaires traver: »Jeg er uenig i dét, du siger, men jeg vil til min død forsvare din ret til at sige det.«

- Der skal være plads til usympatiske synspunkter. De skal mødes med argumenter og i værste fald ignoreres, sagde den lokale folketingskandidat.

arrow Folketingskandidater er tavse om milliarddyrt gasprojekt
04. juni 2019 kl. 07:53 Opdateret: kl. 10:19
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk