7. august 2020
Kaptajn Mikael Kastrup Hansen og vicekaptajn Henrik Skovly er stolte over at sætte fokus på børn med kritiske sygdomme. Foto: Mogens Lorentzen
gallery icon

Se billedserie

Kaptajn Mikael Kastrup Hansen og vicekaptajn Henrik Skovly er stolte over at sætte fokus på børn med kritiske sygdomme. Foto: Mogens Lorentzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rynkerne kom i mål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rynkerne kom i mål
Næstved - 09. juli 2020 kl. 16:32
Af Mogens Lorentzen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere dage med regn. Meget regn. Cykeltøjet og skoene er drivvåde. Og selv om det er højsommer og juli, så er temperaturen under 10 grader. Vinden har været hård.

arrow Læs også: Rynkerne er tilbage i dag

Men vi har besøgt tre børnekræftafdelinger i Danmark. Odense, Århus og København. Vi har vinket til børn, der sad i deres kørestole. Vinkede og smilede gennem vinduerne. Morede sig over vores maskot - Rynke.

Det er hårdt at cykle 800 kilometer under de barske vejrforhold. Men trængslerne forsvinder, når man tænker på børnene. Og vi cykler for at skaffe penge til forskning, der kan gøre børnene raske.

- Det er derfor vi er Team Rynkeby Storstrøm. Det gør ondt, at se de kræftsyge børn. Og alle får endnu mere inspiration til at gøre en indsats. Det var hårdt at se de kræftsyge børn. Jeg havde svært ved at styre følelserne, siger holdkaptajn Mikael Kastrup Hansen.

Han har været Rynkeby-deltager siden 2014. Og snakker ofte om, at 2014-turen fra Næstved til Paris var præget af regn. Mon ikke 2020-udgaven kan måle sig med 2014.

- Jeg er stolt af holdet. Højt humør trods vanskelige cykelvilkår. Masser af regn, blæst og mange punkteringer, siger Mikael Kastrup, der sammen med vicekaptajn Henrik Skovly gør status over Danmark Rundt.

Anerkendelse

- Turen er et særligt kapitel. Og en speciel oplevelse at køre i Danmark. Mange kender heldigvis til Team Rynkeby. Da vi kørte i København sagde en kvinde "tusind tak for jeres indsats". Den form for anerkendelse mærker vi ikke, når vi kører rundt i en fransk vinmark. Men jeg er imponeret over den vilje, energi og engagement alle rytterne har vist på turen rundt i Danmark, siger Henrik Skovly.

Han er rutechef og havde planlagt en spændende rute fra Næstved til Paris. Med mange udfordringer og oplevelser. Den kan måske bruges næste år.

- Jeg plejer at gå i gang med at tænke på næste års rute et par uger efter vi er kommet til Paris. Nu er knappenålene sat til næste års tur, og jeg håber, at mange af årets deltagere er med, siger rutechefen og vicekaptajnen.

- Ja han bliver arbejdsløs. Ruten er klar, lyder det drillende fra kaptajn Mikael Kastrup.

Stærk plan B

Coronaen har sat sit præg på alt og alle. Også Team Rynkeby. Kun fem af de 19 danske hold har kørt alternative ruter.

- Vi havde tidligt en plan B. Og jeg er meget glad for, at vi besluttede at køre Danmark Rundt. Og temaet var klart - vil skulle besøge børnekræftafdelingerne. Det sætter vores arbejde med at skaffe penge på Børnecancerfonden i perspektiv, siger Mikael Kastrup.

Rynkeby på TV

På Skejby blev vi fulgt af Danmarks Radio, der satte fokus på Team Rynkebys indsats for Børnecancerfonden. Og vores formidable sponsorchef Jakob Kargaard, fortalte om Rynkeby-projektet. Og om hvordan det er at være far til en dreng med cancer.

Sidste etape startede onsdag morgen fra Snekkersten. Via København og Rigshospitalet kørte vil Rønnede og sluttede på Herlufsholm Idrætscenter i Næstved, 158 kilometer. Og faktisk fik rytterne kun få dråber regn, og solen skinnede, da rytterne kørte ind på centrets nye flotte anlæg.

Fantastisk tur

Endnu en fantastisk tur med Team Rynkeby. Vi har kørt rundt i skønne Danmark i fem dage. Start Næstved, over Storstrømsbroen, kørt på flade lollandske landeveje til Tårs. Sejlet til Langeland, kørt i skønne landskaber på Fyn, er kommet gennem Sønderborg. Vi så ikoniske Dybbøl Mølle, og vi har besejret Himmelbjerget. Rutechef Henrik Skovlys rute rundt i landet har været formidabel. Selv var han skuffet og Himmelbjerg-stigningen, men han er også mester på Mur de Huy i Belgien. Og det er en større udfordring.

Tak for turen

Et minde for livet, og vi har sammen med sponsorer gjort en forskel. I kampen for at gøre børn med kritiske sygdomme raske. Børn skal ikke være syge. De skal lege med kammerater, være glade og ubekymrede.

Tak for turen Danmark rundt.
Næste år er målet i Paris.

arrow Rynkeby ramt af regn og punkteringer
06. juli 2020 kl. 09:15 Opdateret: kl. 09:59
arrow Danmark Rundt i corona-skygge
05. juli 2020 kl. 10:02 Opdateret: kl. 21:52
arrow Rynkerne klar til Himmelbjerget
03. juli 2020 kl. 09:30 Opdateret: kl. 16:45
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk