24. juli 2021
Så er der dømt pause for Rikke Jørgensen og Klaus Henrik Pedersen
gallery icon

Se billedserie

Så er der dømt pause for Rikke Jørgensen og Klaus Henrik Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rynkerne er på vej tilbage til Axeltorv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Rynkerne er på vej tilbage til Axeltorv
Næstved - 16. juli 2021 kl. 04:44
Af gæsteskribent Mogens Lorentzen

Næstved: I eftermiddag kører Team Rynkeby Storstrøm ind på Axeltorv i byens hjerte. Borgmester Carsten Rasmussen er klar til at tage imod Rynkeby-holdet, som han sendte afsted for en uge siden.

arrow Læs også: Folkefest da Rynkerne kom tilbage

43 ryttere og 17 servicefolk har i en uge kørt Danmark Rundt i gult. Signalfarven for Team Rynkeby, der har som hovedmål at skaffe penge til Børnecancerfonden. Og det har været en fest. 1.200 kilometer på cykel. Startende i regnvejr fra Næstved til Nakskov. Siden har solen skinnet, og det har været varmt.

Den længste etape var på 203 kilometer med kørsel langs Vesterhavet. Forbi bunkermuseet i Hanstholm og bunkerne fra anden verdenskrig. En af dem var monteret med en kæmpekanon. Ifølge min holdkammerat Svend Sand er kanonen kun affyret en gang.

- Da sprang alle vinduer i Hanstholm, beretter Svend Sand.

Udfordringer

Vi har kørt i Rebild Bakker. Smuk natur og bakker, der giver udfordringer til benmusklerne.

Et resume af vores Danmark Rundt. Første etape fra Næstved til Svendborg. Herefter kørte vi til Esbjerg. Tredje målby var Struer, hvorefter vi kørte til Aalborg. Femte og næstsidste etapeby var Silkeborg, før vi ramte Holbæk. Herfra går turen til slutmålet i Næstved. Efter tidsplanen lander vi på Axeltorv klokken 16.30.

Som Rynkeby-deltager forpligter du dig til at tre ting. Og de er lige vigtige. Du skal være med til at skaffe penge til Børnecancerfonden, være en god kammerat og så skal du i øvrigt kunne køre på cykel. Cirka 200 kilometer hver dag i en uge - med et gennemsnit på omkring de 25 kilometer.

Sønderjysk rynke

Deltagerne på Team Rynkeby Storstrøm kommer hovedsageligt fra Næstved-området, men der er også rynker fra Lolland-Falster, øst/midt Sjælland og en enkelt fra København.

Camilla Mærsk er holdets Instagram-redaktør, og hun bor midt i København på Nørrebro. Men er meget tilfreds med at være med på Næstved-holdet for andet år i træk. Oprindelig kommer 29-årige Camilla Mærsk fra Sønderjylland, tæt på Vojens. Og den sønderjyske Rynkeby-rytter har bevaret sin jyske dialekt.

Men hvordan er hun havnet på et hold med base i Næstved?

- Jeg var værnepligtig soldat i Slagelse, og fik så mange gode kammerater, at jeg besluttede at blive på Sjælland, siger Camilla Mærsk.

Hun er uddannet sygeplejerske i København og arbejder som akutsygeplejerske på Bispebjerg Hospital.

Godt sammenhold

- Jeg søgte om at blive en del af Team Rynkeby København, men blev ikke udtaget. I stedet ringede Næstveds vicekaptajn Henrik Skovly og spurgte om jeg ville med på Storstrøms-holdet. Og jeg ikke fortrudt, at jeg sagde ja. Der er et fantastisk sammenhold, og jeg har meget svært ved at se mig et andet sted. Men det giver naturligvis lidt udfordringer med at bidrage til sammenholdet, når jeg bor i København. Derfor har fået gang i vores Instagram-konto, hvor der er mulighed for at præsentere sponsorer, ryttere og små historier, siger Camilla Mærsk.

- Og det er vigtigt arbejde. Også når vi skal rekruttere nye deltagere, siger holdkaptajn Mikael Kastrup Hansen.

Vil være Rynke

Det er allerede nu muligt at søge om at blive Rynkeby-rytter 2022.

Belønningen for et års træning, sponsorarbejde og deltagelse i events er, at du får mulighed for at cykle fra Næstved til Paris i juli næste år.

For naturligvis er der styr på coronaen om et år. Efter to gange Danmark Rundt satser Rynkerne på at det bliver muligt at cykle til Paris i 2022.

arrow Abe-maskot gør kræftsyge børn glade
15. juli 2021 kl. 10:13 Opdateret: kl. 10:13
arrow Kongeetape på tværs af Danmark
12. juli 2021 kl. 12:49 Opdateret: kl. 12:50
arrow Rynkestart med bryllup og flade dæk
11. juli 2021 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:12
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk