29. juli 2021
Tryghed i bylivet hedder kampagnen der skal sende rocker- og bandemedlemmer ud af bylivet, fortæller politiinspektør Kim Kliver og restauratør John Risager. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

Tryghed i bylivet hedder kampagnen der skal sende rocker- og bandemedlemmer ud af bylivet, fortæller politiinspektør Kim Kliver og restauratør John Risager. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restauratører og politiet sender rockerne ud af byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Restauratører og politiet sender rockerne ud af byen
Næstved - 17. juli 2021 kl. 04:43
Af Kim Palm

- Ingen adgang.
Det er den besked der skal sende rocker- og bandemedlemmer ud af bybilledet i Næstved. Restauratører, barer og caféer er nemlig gået sammen med politiet om et nyt initiativ, der skal stoppe rockernes synlige tilstedeværelse i byen.

arrow Læs også: Ny rocktradition i Fuglebjerg

Initiativet hedder Trygt Byliv og kommer efter at flere restauratører har henvendt sig til politiet og gjort opmærksom på, at rockerne på det seneste er blevet meget mere synlige i især aften- og nattetimerne.

- Nu hvor samfundet åbner op igen, har rockerne angiveligt brug for at markere sig i byen. Og vi ved de slæber en aura af vold og kriminalitet med sig. Derfor skal de stoppes, siger politiinspektør Kim Kliver.

Politiet lover hurtig udrykning

Han forsikrer, at politiet bakker 100 procent op om restauratørernes initiativ og lover hurtig udrykning, hvis der opstår problemer i nattelivet.

- Den unge pige bag baren, der står overfor en to meter høj og halvanden meter bred rocker med hår mellem tænderne, hun skal vide, at hun trygt kan kontakte politiet. Vi kommer. Det har høj prioritet, forsikrer Kim Kliver.

Direkte besked til rockermiljøet

Politiet har også henvendt sig direkte til rocker- og bandemiljøet og fortalt dem om det nye initiativ, der skal gøre byen tryg og sikker at færdes i nu hvor restauratørerne må udvide lukketiden til kl. to nat.

Initiativet glæder restauratørerne. John Risager ejer Step Inn i Ramsherred, lige midt i byens forlystelsesliv og han bakker op om de nye restriktioner, der skal få uroskabende typer ud af nattelivet.

- Udenfor på gaden er det politiets opgave at skabe tryghed og indenfor er det restauratørernes opgave. På Step Inn har vi indført et dresscode som hænger her på væggen, siger John Risager og peger på en plakat, der tydeligt fortæller, hvilke typer som Step Inn ikke lukker ind.

Dresscode på Step Inn

Her er f.eks ingen adgang for personer med synlige tatoveringer i ansigtet, på halsen eller på hænderne, ligesom dørmændene heller ikke åbner døren for personer med store kæder, tanktop eller træningstøj.

- Step Inn skal være et trygt sted at komme og vi ved, at uroskabende typer er ødelæggende for omsætningen. Kunderne siver ligeså stille, når de kommer. Derfor er det et rigtigt godt initiativ at byen står sammen, siger John Risager.

Porte bliver lukket

Han glæder sig også over, at politiet og restauratørerne har landet en aftale med flere ejere af udlejningsejendomme i bymidten. Her bliver portene lukket om natten, så kriminelle typer ikke kan søge ind i baggårdene og handle narko.

- Mine dørmænd er vores øjne i nattelivet. De ved hvad der foregår, og tøver ikke med at kontakte politiet, hvis de ser noget mistænkeligt, siger restauratøren.

Nultolerance
Konkret vil kampagnen indeholde følgende elementer:

o Dels vil politiet af egen drift patruljere mere i restaurationsmiljøet og støtte restauratørerne med at afvise folk med rygmærker

o Dels vil restauratørerne opsætte klistermærker og plakater, der tydeligt tilkendegiver nultolerancen over for rygmærker. Overtrædes forbuddet alligevel, kontaktes politiet, der på restauratørernes opfordring vil bortvise rockerne.

arrow Lokalråd i opløsning: Hele bestyrelsen går af
21. juli 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 15:04
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk