14. december 2017
- Det virker tåbeligt at sende folk til 30 graders varme i højsæsonen til dyre priser, siger Per Sørensen. Foto: Anders Ole Olsen
- Det virker tåbeligt at sende folk til 30 graders varme i højsæsonen til dyre priser, siger Per Sørensen. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raser efter afsløring af kommunale lederkurser til Kreta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raser efter afsløring af kommunale lederkurser til Kreta
Næstved - 02. oktober 2017 kl. 07:44
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjællandske skrev lørdag historien om, at en række ledere ansat i Næstved Kommune netop nu er på kursus på den græske ferieø Kreta.

arrow Læs også: Debat: Hvem styrer Kreta-finanserne?

Her lærer de blandt andet at håndtere stress i en travl hverdag og blive bedre, gladere og stærkere ledere.

Stresskurset koster ifølge kursusbeskrivelsen 22.500 kroner per deltager for fly, ophold og forplejning. Regningen sendes til den kommunale virksomhed, som medarbejderen er ansat hos, og det forarger byrådsmedlem Per Sørensen (S):

- Min kaffe skvulpede over, da jeg læste avisen lørdag. Jeg blev meget forarget, for vi har mange dygtige medarbejdere i kommunen, som også går ned med stress - vi har sparet og lavet strukturændringer - hvad gøres der for dem, spørger han.

På baggrund af Sjællandskes artikel har Per Sørensen bedt kommunaldirektør Rie Perry om en redegørelse. Han vil vide, hvem der har truffet beslutningen om at sende lederne afsted, hvad det konkret har kostet, hvor mange der har været afsted, hvad kursusindholdet har været og om der er planlagt flere lignende ture.

- Jeg har fået stillet i udsigt, at der kommer en redegørelse allerede mandag (i dag, red.), fortæller socialdemokraten, der ikke forstår, hvorfor han ikke anede noget om disse kurser.

- Det virker unødvendigt at sende folk til sommervarmen på Kreta i højsæsonen. Med ture til udlandet og den signalværdi, der ligger i det, så skal vi som politikere være med til at træffe beslutningen. I en kommune skal sådan noget simpelthen være politisk styret, mener Per Sørensen, der tilføjer:

- Det er os (byrådsmedlemmerne, red.), der bestemmer. Det er sådan, det er. Vi er på valg, og vi har ansvaret.

Nu afventer Per Sørensen redegørelsen, men han har umiddelbart meget svært ved at se, hvorfor lederne absolut skal sendes helt til Kreta.

- Jeg synes, vi skulle prøve at lægge tingene herhjemme. Det virker tåbeligt at sende folk til 30 graders varme i højsæsonen til dyre priser. Hvis det viser sig ikke at være politisk besluttet, så bliver jeg vred, siger lokalpolitikeren.

Per Sørensen er skarp i sin kritik, men han afviser, at det skyldes den igangværende valgkamp.

- Det er ikke, fordi jeg vil fedte for den offentlige holdning. Jeg siger bare min mening. Jeg har siddet i byrådet i 32 år, så for mig handler det bare om at råbe op, når jeg synes, noget er forkert.

arrow Omstridt Kreta-kursus stopper - nu skal den skyldige findes
03. oktober 2017 kl. 06:12 Opdateret: kl. 18:39
arrow Kommunen stopper stressture til solskinsø
02. oktober 2017 kl. 14:12 Opdateret: kl. 14:24
arrow Kommunen sender stressede chefer til græsk ferieø
30. september 2017 kl. 06:12 Opdateret: kl. 16:48
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.
Like os på facebook

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk