19. oktober 2021
Lars Flemming Mortensen foreslår, at man ombygger svømmehallen på Nygårdsvej til et teater eller kulturhus. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lars Flemming Mortensen foreslår, at man ombygger svømmehallen på Nygårdsvej til et teater eller kulturhus. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Radikal drømmer om at gøre skrottet svømmehal til kulturcenter og teater

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Radikal drømmer om at gøre skrottet svømmehal til kulturcenter og teater
Næstved - 17. september 2021 kl. 16:47
Af Robert Andersen

Når man besøger den over 50 år gamle svømmehal på Nygårdsvej, er det ikke umiddelbart til at se, at den er lige til at skrotte.

arrow Læs også: Borgmester skyder radikale drømme ned

Det kom dog frem, da byrådet skulle beslutte, om det kunne betale sig at renovere kommunens tre svømmehaller, eller om det var en bedre ide at skabe noget helt nyt.

Som det nok er de fleste bekendt, så besluttede byrådet i 2018, at det var slut med de gamle svømmehaller og en ny skulle - efter lidt betænkningstid - bygges på den bare mark ved Stenlængegård i det nordøstlige hjørne af Næstved og stå færdig i 2023 eller 2024.

På tur

På den anden side af Nygårdsvej bor lærer Lars Flemming Mortensen. Han går tit tur i området og spekulerede på, hvad man kunne bruge den smukke bygning til. Han synes, det er synd bare at rive den ned.

Det var på en af de ture, han fik ideen til at skabe et kultur- eller teaterhus i bygningen fra 1971.

- Jeg så, at man også havde gjort det i flere andre storbyer. Jeg har set det i både Berlin, Paris og i New York, siger han og peger på, at Østre Gasværk i København også stod til nedrivning og se nu bare, hvordan det gik, fordi en fik en ide.

Svømmehallen blev opført i 1971, og har dermed 50 år på bagen. Lars Flemming Mortensen (bill.) vil gerne skabe noget nyt, men spørger man borgmester Carsten Rasmussen, så skal der ikke smides flere penge efter den. Foto: Anders Ole Olsen

Han er kandidat til byrådet for Det Radikale Venstre, og han vendte ideen med de to nuværende radikale i byrådet - først Klaus Euse-bius Jakobsen og sidenhen Lars Hoppe Søe. De var med på den.

Lars Flemming Mortensen har ikke nogen beregninger på, hvad det vil koste, og det ved han godt er irriterende, men han mener, at der er vigtigt at have talt om og gennemtænkt de forskellige scenarier på forhånd.

- Lad os nu lave planen, siger han.

Og for øvrigt koster det også penge at nedrive hallen og bortskaffe materialerne.

Stor aktivitet

Lars Flemming Mortensen har også overvejet at bruge hallen og området til klatring og parkour. Ungdomsskolen har også vist interesse, fortæller han.

- Det er jo en flot bygning med de store vinduer, siger han.

Der er ofte stor aktivitet omkring svømmehallen har han bemærket. der bliver

dyrket sport og de unge fester på terrassen bag hallen.

- Der er både unge og gamle, som bruger det, siger han.

Han forestiller sig, at det drives af både private og foreninger i samarbejde med Næstved Kommune.

Den radikale byrådskandidat har ikke præsenteret ideen for de andre partier - det er han klar til nu.

- Vi går jo til valg på et nyt kulturhus, siger han.

I lidt over 50 år får borgerne glæde af svømmehallen på Nygårdsvej. Når den nye svømmehal åbner i 2023-24, så ser det ud til at være slut på Nygårdsvej. Collagen hænger på væggen i svømmehallen, som et minde om åbning 9. januar 1971. Foto: Robert Andersen

arrow Ministerbesøg på Munkebo gav ikke anledning til sjusser
17. september 2021 kl. 16:25 Opdateret: kl. 16:25
arrow Overraskende mange unge lever på kanten af hjemløshed
17. september 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:02
Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk