27. februar 2020
Carsten Juul vil gøre op med den gængse opfattelse af stress. Pressefoto
Carsten Juul vil gøre op med den gængse opfattelse af stress. Pressefoto
Foto: Trine Bukh
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Psykolog: - Stress er sundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Psykolog: - Stress er sundt
Opdateret 11. februar 2020 kl. 09:44
Næstved - 10. februar 2020 kl. 17:19
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mandag den 2. marts mellem klokken 19 og 21 kan du møde psykolog og forfatter Carsten Juul på Næstved Bibliotek. Han fortæller om sin bog »Stress dig sund«, hvor han tager et opgør med stressmyterne.

arrow Læs også: Vild uenighed om ytringsfrihedspris

For flere år siden var psykologen selv ramt af stress. Han opsøgte stresscoaches og psykologer, som fortalte ham, at de krav, han stod over for, var for høje, samt at han fik for lidt hjælp.

- Jeg fik at vide, at jeg skulle sige fra. Der var endda en psykolog, der mente, at mine bekymringer var gode for mig, fordi de gav mig drivkraft. Men det viste sig senere, at de var mit eneste problem, fortæller Carsten Juul, som i 2012 mødte klinisk psykolog Adrian Wells, som står bag metoden metakognitiv terapi.

Det er via hans forskning om, hvordan sindet fungerer, at Carsten Juul blev inspireret til at skrive sin bog.

I bogen gør Carsten Juul op med den traditionelle stressbehandling. Han mener faktisk, at stress er sundt.

- I min bog sparker jeg stort set alt, hvad vi indtil videre har vidst om at behandle mennesker, der er ramt af stress, til dørs. Jeg vil gerne aflive forskellige myter om forståelse af og løsninger på at behandle stress. Løsningen er nemlig ikke ro, sygemelding, Netflix, mindfulness, meditation, reduktion af arbejdspres, skift af jobindhold eller karrierevej - eller andre løsninger, der handler om at fjerne den forkerte årsag til stress, siger han og fortsætter:

- Disse metoder er ikke de rigtige løsninger. I stedet giver det bagslag, da stresssymptomerne forværres af den evindelige kamp mod frustrationer, uro, sygemeldinger og tanker om alt det, der er galt. Det er kampen mod stress, der fastholder stress. I den metakognitive terapi får den stressramte metoder til at udvikle nye måder at styre bekymringerne på. Det er nemlig dem, der er grund til stress - og intet andet. Uden bekymringer eksisterer langvarig stress ikke. Man kan have én opgave og være maksimalt stresset, men man kan også have 50 opgaver og være ustresset.

Carsten Juul er cand.psyk. og har en efteruddannelse i både kognitiv adfærdsterapi og metakognitiv terapi. Han ejer i dag virksomheden Heypeople, som arbejder med både private personer og virksomheder.

Udgangspunktet for foredraget er, hvordan vi hidtil har fejlet i vores forsøg på at behandle stress, simpelthen fordi vi ikke har defineret, hvad stress er. Han fortæller også om den vigtige forskning på området. Og så kommer han med et bud på, hvordan man undgår at blive stresset, samt hvordan man kommer ud af stress, hvis man allerede er det.

Arrangementet er gratis, men der er tilmelding på forhånd på bibliotekets hjemmeside.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk