22. oktober 2021
Banerne er klar til indvielsen på lørdag. Fotos: Helle Hansen
gallery icon

Se billedserie

Banerne er klar til indvielsen på lørdag. Fotos: Helle Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politisk dyst indvier padelbaner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Politisk dyst indvier padelbaner
Næstved - 16. september 2021 kl. 19:02
Af Helle Hansen

Der er kun lidt over to måneder til kommunalvalget, så det er interessant at vide, om det er rød eller blå blok, der står stærkest på banen.

arrow Læs også: Dommen er faldet i sag om pilerensningsanlæg

Lørdag kan man få en idé om det, når de to blokke skal dyste mod hinanden på en af de nye padel tennisbaner på Maglemølle på havnen i Næstved.

Her er tale om indvielsen af de fem baner, som har været undervejs i et halvt års tid.

Fra PM til padel

Papirmaskinerne PM 12 og 13 er nu erstattet af fem padel tennisbaner omkranset af hver sin gennemsigtige indhegning med en enkelt åbning til ind- og udgang fra banen.

I midten er der en enkelt bane til to personer, mens de øvrige er de traditionelle med plads til fire personer på banen.

Her er toiletter, omklædning og bad til både mænd og damer, en reception og et lokale på førstesalen, hvorfra man kan følge med i, hvad der foregår på banerne.

Næstved Firma Sport har allerede to padel tennis baner, og Næstved Tennis Klub får også baner, men begge steder er det udendørs. Maglemølle får således byens eneste indendørs baner til den hurtigtvoksende sport, der bedst kan beskrives som en mellemting mellem squash og tennis.

Artiklen fortsætter under billedet.

De nye p-pladser.

Blokkenes kamp

Det er Match Padel, som driver stedet, så det er via deres hjemmeside, man kan booke baner, købe klippekort, læse nærmere om sporten, muligheden for at tage på padelcamp og meget andet.

Stedet bliver indviet på lørdag klokken 16 med en padel tennis kamp mellem borgmester Carsten Rasmussen (S) og Venstres borgmesterkandidat Kristian Skov-Andersen, der hver medbringer en makker fra egen blok.

Ellers er her åbent hus fra klokken 15 og til en gang om aftenen, når der ikke er flere gæster. Under åbent hus er alle velkomne til at forsøge sig på banerne med et bat og en padelbold.


Artiklen fortsætter under billedet.

Receptionen lige indenfor døren.

Landsholdspiller som centerchef

Match Padel har ansat landsholdsspilleren i padel Peter Holm som centerchef. Han er fra Næstved og spiller pt. mest i Slagelse, men kommer altså fremover til at slå sine folder på Maglemølle, hvor her hver dag vil være åbent fra kl. 6 til midnat.

Her vil kun være en person på arbejde ad gangen, så automater med drikkevarer og energibarer med mere kommer til at stå i nærheden af receptionen, men man er selvfølgelig velkommen til at tage tingene med op i udsigtslokalet på førstesalen. Her er også et seriøst fadølsanlæg på vej.

Artiklen fortsætter under billedet.

Der males.

Udenfor er et grønt vildnis ryddet og erstattet af asfalterede p-pladser i gården, som der er lavet helt ny adgang til via et nyt hul i muren.

Kom og prøv

Fra og med på søndag er det muligt via Match Padels hjemmeside at booke baner, og det er også her man køber klippekort, som kan fås til intropris her den første måneds tid.

Der kommer til at ligge bat og bolde til fri afbenyttelse ved indgangen til hver af banerne, men det vil også være muligt at købe nye padelbolde i automaterne, hvis man ikke har lyst til at spille med lånebolde.

Forskellen på en tennisbold og en padelbold er i øvrigt, at der er mindre tryk i en padelbold, så den ikke hopper helt lige så meget.

Men i første omgang gælder det åbent hus, hvor alle kan komme og prøve den nye sport, samt indvielsen af banerne nu på lørdag, den 18. september fra kl. 15.

Til venstre er der lavet et helt nyt hul i muren, så padelspillere kan køre ind og parkere lige foran den nye Match Padel center på Maglemølle.

arrow Overraskende mange unge lever på kanten af hjemløshed
17. september 2021 kl. 04:43 Opdateret: kl. 17:02
arrow Teaterkrise: Publikum er stadig bange for corona
17. september 2021 kl. 04:40 Opdateret: kl. 15:15
arrow Vilde haver skaber sammenhold i byen
16. september 2021 kl. 19:27 Opdateret: kl. 14:39
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk