15. november 2019
Det haster med en ny svømmehal og derfor er Stenlængegård den foretrukne placering. Havnen er for usikker,. siger Kultur- og Demokratiudvalgsformand, Linda Frederiksen. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Det haster med en ny svømmehal og derfor er Stenlængegård den foretrukne placering. Havnen er for usikker,. siger Kultur- og Demokratiudvalgsformand, Linda Frederiksen. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere vil placere nysvømmehal ved Ringvejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere vil placere nysvømmehal ved Ringvejen
Næstved - 15. oktober 2019 kl. 05:54
Af Kim Palm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom byrådet ikke endeligt har besluttet sig for, hvor Næstved Kommunes nye svømmehal skal placeres, så tyder stadig mere på at politikerne foretrækker Stenlængegård.

arrow Læs også: Kommune og bordtennisklub indgår historisk markedsføringsaftale: Hal skifter navn

Næstved Havn er for usikker. Grunden er muligvis forurenet og det bliver ikke muligt at etablere en svømmehal på havnen senest i år 2024.

Sådan lyder argumenterne fra formanden for Kultur- og Demokratiudvalget, Linda Frederiksen.

- Jeg er helt klar over, at Kultur- og Demokratiudvalget har anbefalet et svømmehalsbyggeri på havnen. Men vi må også se i øjnene, at tiden løber og hvis vi vil have opfyldt ambitionen om en ny svømmehal indenfor en overskuelig årrække, så er Stenlængegård den sikre løsning, mens havnen er mere problematisk, siger Linda Frederiksen.

Hun peger på, at området ved Stenlængegård allerede er undersøgt for jordbundsforhold og arkæologiske potteskår. Dermed er der ikke langt til en byggemodning, når politikerne først får nogle håndgribelige projekter at tage stilling til.

- Stenlængegård-arealet vil også give os en samdriftsfordel, hvis vi senere beslutter os for at bygge en skøjtehal. Og vi har også en række sportsklubber, f.eks bordtennis, der mangler nye idrætsfaciliteter. Hvis de bygger ud omkring Næstved Nord Station kan de med fordel benytte svømmehallens cafeteria og dermed kan vi få en hel sportsby i området, siger Linda Frederiksen.

Meldingen fra den socialdemokratiske udvalgsformand falder i god jord hos Venstres medlem af Kultur- og Demokratiudvalget, Sebastian Mühlsted-Schenstrøm.

- Udgangspunktet er, at vi skal have mest mulig svømmehal for pengene. Det får vi på Stenlængegård. Havnen har for mange ubekendte. På havnen løber vi måske ind i problemer, der æder af budgettet og så skrumper svømmehallen, siger Sebastian Mühlsted-Schenstrøm.

9. oktober blev byrådets 31 medlemmer enige om næste års budget. Her er der afsat yderligere 10 millioner - altså 162 millioner kroner til et nyt svømmehalsbyggeri. Det burde række til et 50 meter bassin og udvidede åbningstider i en rendyrket svømmehal, da der ikke er råd til et Vandkulturhus som politikerne ellers nåede at forelske sig i på en studietur til Randers.

Planen er at første spadestik sættes i jorden i indeværende byrådsperiode, formentlig omkring årsskiftet 2020/2021.

Tirsdag den 29. oktober andenbehandler Næstved byråd det kommende års budget. Her afgøres det også, hvor svømmehallen skal placeres.

arrow Første slag i kampen om guldet
20. maj 2019 kl. 23:07 Opdateret: kl. 23:07

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk