22. september 2019
Et underskud på over 13 millioner kroner skal betales tilbage, og det betyder, at der er igangsat en spareplan på Kobberbakkeskolen. Foto: Anna C. Møhl
Et underskud på over 13 millioner kroner skal betales tilbage, og det betyder, at der er igangsat en spareplan på Kobberbakkeskolen. Foto: Anna C. Møhl
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politikere bakker op om spareplan for skole

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politikere bakker op om spareplan for skole
Næstved - 25. marts 2019 kl. 13:53
Af Mia Than West
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Børne- og Skoleudvalget i Næstved Kommune bakker op om Kobberbakkeskolens handleplan. Den radikale formand Lars Hoppe Søe fortæller, at et enigt udvalg har godkendt den spareplan, som skoleleder Klaus Da Cunha har præsenteret for dem.

arrow Læs også: Skolechef undgik næse efter millionunderskud

Spareplanen skal sikre, at underskuddet på omkring 13 millioner kroner bliver tilbagebetalt frem mod juni 2023. Udvalget mener, der er udarbejdet en grundig og dækkende redegørelse, som giver klarhed over forløbet og årsagerne til underskuddet. De har derfor tillid til, at ledelsen får rettet op på økonomien.

- Kobberbakkeskolen har lavet en praksis og rammer for, hvordan de vil styre det. Det er ikke år et, der skal spares, og man starter groft sagt lidt blødt op. Det synes jeg er fornuftigt, siger Lars Hoppe Søe.

- Den positive melding var, at nu skal det heller ikke gå hurtigere, end at det gøres ordentligt. Det skal være realistisk og noget, man kan nå i mål med, uddyber han overfor Sjællandske.

En taskforce-gruppe, bestående af skoleleder Klaus Da Cunha og repræsentanter fra skolen, Center for Dagtilbud og Skole og Center for Koncernservice og Økonomi, blev i februar nedsat til at kulegrave skolens økonomi og lave en foreløbig redegørelse og handleplan for afviklingen af det voldsomme underskud.

Den blev fremlagt den 4. marts i Børne- og Skoleudvalget, og her efterspurgte politikerne en konkret handleplan. Gruppen har siden arbejdet videre på at kortlægge baggrunden for det voldsomme underskud.

En uddybende redegørelse slår nu fast, at ingen har fået udbetalt mere i løn, end de ikke skulle. Og de medarbejdere, som har fået udbetalt løn også er ansat på skolen. Det glæder Lars Hoppe Søe.

- Jeg synes, det er rigtig rart, man også har kigget på, om der er foregået noget ulovligt. Det er rart at få det afdækket, at det er der ikke, siger han.

Det fremgår også, at der har været manglende fokus på flytning af elever fra almen til specialtilbud på skolen. Det betyder, at der på nuværende tidspunkt er for mange elever i specialtilbud på Kobberbakkeskolen.

For at spare penge skal der fremover tænkes mere inklusion, så en del af de elever, der i dag er i specialundervisningstilbud tilbagesluses til en almindelig klasse.

- Vi har ikke penge til at ekskludere så mange elever. De har haft en højere service på Kobberbakkeskolen end på andre skoler, siger Lars Hoppe Søe, der er tilfreds med, at spareplanen også har fokus på den del.

Ifølge centerchef i Center for Dagtilbud og Skole, Lars Nedergaard, er det op til politikerne, om de ønsker, at der skal placeres et ansvar. Eller om nogen skal have skylden for, at Kobberbakkeskolens økonomi er løbet løbsk.

Lars Hoppe Søe fortæller, at udvalget har fokus på placering af ansvar. Han kan dog ikke uddybe det nærmere.

Der er tale om en personalesag.

- Det har sejlet meget, og det er meget utilfredsstillende. Det er for mig rigtig vigtigt at få talt det her igennem, så det aldrig gentager sig. Det er blevet diskuteret, men den er lukket. Det handler om noget personalemæssigt. Flere kommentarer har jeg ikke til det, fastslår formanden for Børne- og Skoleudvalget.

arrow Magtkamp: Skolechefer banket på plads af politikere
14. maj 2019 kl. 05:53 Opdateret: kl. 22:40
arrow Pensioneret viceskolechef skal redde kriseramt skole
03. maj 2019 kl. 07:36 Opdateret: kl. 17:34
arrow Politikere undrer sig: Kan skoleleder ændre byrådsbeslutning?
25. april 2019 kl. 12:02 Opdateret: kl. 11:43
Nyhedsbrevet for Sjællandske Næstved / Ugeavisen Næstved/ Søndagsavisen Sydsjælland
Nyhedsbrevet udsendes hver dag omkring klokken 06.00
BREAKING-nyheder udsendes efter behov
*påkrævet

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk