1. oktober 2020
Efter to anmeldelser om blufærdighedskrænkelse ved Figenvej i Næstved anholdt politiet sidste fredag to mænd. De er begge 40 år og fra Næstved, men ifølge politiet er der ingen sammenhæng mellem sagerne. De er sigtet for hver deres udåd. Foto:  Benjamin Kürstein
Efter to anmeldelser om blufærdighedskrænkelse ved Figenvej i Næstved anholdt politiet sidste fredag to mænd. De er begge 40 år og fra Næstved, men ifølge politiet er der ingen sammenhæng mellem sagerne. De er sigtet for hver deres udåd. Foto: Benjamin Kürstein
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet sigter to mænd for blufærdighedskrænkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet sigter to mænd for blufærdighedskrænkelser
Næstved - 13. juli 2019 kl. 12:23
Af Niels Brande og Kim Palm

Endnu en anmeldelse om blufærdighedskrænkelse i det sydlige Næstved er dukket op hos politiet.

arrow Læs også: Hundelufter udsat for groft overfald efter affaldskommentar

Torsdag i sidste uge blev en 52-årig kvindelig hundelufter antastet af en mand, da hun gik tur på Figenvej. Manden tilbød hende selvsikkert sex og lovede at være på samme sted igen om fredagen.

Kvinden meldte imidlertid sagen til politiet, som dukkede op på gerningsstedet dagen efter, fredag 5. juli, hvor de klokken 15.35 kunne anholde gerningsmanden, som altså vendte tilbage som lovet.

Der er tale om en 40-årig mand fra Næstved, som blev taget med på politistationen i Næstved, hvor han blev afhørt og sigtet for blufærdighedskrænkelse. Han blev løsladt igen kort før klokken otte samme aften.

Sagen med den 40-årige mands møde med den 52-årige kvindelige hundelufter er ikke den eneste aktuelle sag om blufærdighedskrænkelse, som politiet har kig på.

Som Sjællandske mandag kunne berette, anholdt politiet efter solid efterforskning sidste fredag, altså samme dag som den anden anholdelse, en ligeledes 40-årig mand fra Næstved, som sigtes for overfald på en 15-årig pige på Figenvej i Næstved syd.

Pigen var ude at lufte hund tirsdag den 25. juni, da hun blev overfaldet af den fremmede mand.

Pigen har oplyst til politiet, at hun gik på et stisystem sydøst for Birkehegnet i byen, da manden tog fat i hende, truede hende og forsøgte at trække hende med ind blandt nogle buske og træer.

Efterfølgende tog manden en saks-lignende genstand frem og skar pigen i den ene underarm. Pigens hund begyndte imidlertid at gø, og derfor valgte manden selv at gå fra stedet.

Manden blev anholdt, afhørt og efterfølgende løsladt indtil sagen kommer for retten.

- Forhåbentlig kan folk føle sig mere trygge ude i kvarteret efter anholdelsen, sagde vagtleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, Ole Hald, til Sjællandske.

Politiet er tilbageholdne med oplysninger om de to sager, men understreger, at de tager anmeldelser om blufærdighedskrænkelse meget alvorligt.

- Der er intet, der tyder på, at der en sammenhæng mellem de to sager, siger Kim Brønnum, politiassistent ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og fungerende leder for den lokale efterforskningsafdeling i Næstved.

arrow Tre unge dømt for overfald - en fjerde blev frikendt
24. juni 2020 kl. 19:30 Opdateret: kl. 13:19
arrow 21-årig anholdt efter indbrud hos ældre kvinde
23. juni 2020 kl. 15:00 Opdateret: kl. 16:21
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk