En borger blev tirsdag kontaktet pr. telefon af en mand, der påstod at ringe fra en større internetvirksomhed.
Han tilbød at levere en ekstra hurtig internetforbindelse, men virkede utroværdig og var for eksempel ikke i stand til at svare på spørgsmål om hans tilbud.
Det er ikke første gang, at borgere i Sydsjællands og Lolland-Falsters politikreds bliver kontaktet af utroværdige »sælgere« pr. telefon, der giver sig ud for at repræsentere store virksomheder.
Politiet opfordrer derfor til, at man altid er ekstra varsom, når man bliver kontaktet af fremmede. Tjek eksempelvis altid med virksomheden om opkaldet faktisk kom fra dem og indgå aldrig aftaler, der alene er baseret på et telefonopkald.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her