3. juli 2020
- Vi appellerer til, at folk fortsat følger retningslinjerne. Vi vil være massivt til stede og stikker konsekvent bøder ud, hvis det er nødvendigt. Men allerhelst vil vi gerne igennem påsken uden at udskrive en eneste, siger politidirektør Lars Harvest. Foto: Esben Thoby
- Vi appellerer til, at folk fortsat følger retningslinjerne. Vi vil være massivt til stede og stikker konsekvent bøder ud, hvis det er nødvendigt. Men allerhelst vil vi gerne igennem påsken uden at udskrive en eneste, siger politidirektør Lars Harvest. Foto: Esben Thoby
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politidirektør opfordrer: Husk restriktionerne i påsken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politidirektør opfordrer: Husk restriktionerne i påsken
Næstved - 04. april 2020 kl. 08:03
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- I den situation vi står i, og med regeringens udmeldinger om, at samfundet måske kan åbne gradvist efter påske, er det presserende og vigtigt for os, at borgerne er enige med os i, at nu holder vi ud. Vi skal vise, at vi fortsat kan finde ud af at holde sammen hver for sig.

arrow Læs også: Politiet jubler: Historisk lav kriminalitet i påsken

Sådan siger politidirektør Lars Harvest fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Og han har det ikke bare i munden. Han har beordret flere betjente på arbejde og på gaden i påskedagene.

- Antal indbrud og færdselsuheld er jo styrtdykket nu, men alligevel vil vi sætte endnu flere ressourcer af end vanligt henover påsken, så vi kan sikre os, at alle regler overholdes, fortæller Lars Harvest.

Det er især de indbydende vejrudsigter, der får politidirektøren til at råbe vagt i gevær.

- Med vejrudsigter, der lover 15 til 20 graders varme, er det vigtigt for os at fortælle, at det er forbundet med dumhed og stor uansvarlighed over for os alle sammen, hvis man forsamler sig for mange. Det bliver alle betjentes hovedformål de næste 10 til 14 dage at være meget synlige og massivt til stede på de steder, vi ved, der typisk samler sig mange mennesker, siger Lars Harvest.

Han nævner Karrebæksminde, Møns Klint, Stillinge Strand, Vordingborg Slotsruin, Marienlyst på Falster og Tårnet i Rønnede som nogle af de steder i politikredsen, ordensmagten vil have særlig stor fokus på i påskedagene.

- Det betyder ikke, at man ikke kan gå en tur nogle af de steder, men man skal tænke sig om. Man skal ikke lige pludselig begynde at sætte borde og stole op og sidde i grupper og feste eller tage en madkurv med og holde den store familiefest, man ikke kunne i sidste måned. Og man kan sagtens samles i små grupper, der skal bare være behørig afstand til andre, lyder det fra Lars Harvest.

Politidirektøren fortæller, at politiet håber at kunne komme gennem påsken uden at udskrive en eneste bøde, men de er klar til at gribe konsekvent ind. Indtil videre er der da også blot blevet langet nogle få ud, men enkelte har altså ikke helt forstået budskabet endnu.

- Borgerne er rigtig flinke til at fortælle os, hvis restriktionerne bliver overtrådt. Der har været nogle tilfælde, hvor restauranterne ikke har tolket take away korrekt, men har ladet gæster sidde udenfor på borde og bænke. Vi har også set enkelte forretninger, som har sat sort plastik for vinduerne og så holdt åbent inde bagved, siger Lars Harvest, som dog ikke vil fortælle, hvilken type forretninger det drejer sig om.

- Det har været i forholdsvis små bysamfund, så hvis jeg fortalte det, ville de blive for nemme at identificere.

Bødestraffene for overtrædelser er netop blevet forhøjet, og det betyder, at det koster 2500 kroner, hvis man opholder sig i en forsamling på mere end 10 mennesker.

arrow Uden fortilfælde: En hel weekend uden indbrud
06. april 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 10:28
arrow Politidirektør jubler over markante resultater
10. januar 2020 kl. 18:39 Opdateret: kl. 11:34
Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk