27. september 2021
Illustration: Mikael Nielsen, Saxoart
Illustration: Mikael Nielsen, Saxoart
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pligt eller lyst til at arbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pligt eller lyst til at arbejde
Næstved - 14. september 2021 kl. 14:28
Af provst Anna Kluge

PLIGT ELLER LYST: Står det til statsministeren, skal den »sejlivede myte« om at gå på arbejde ikke nødvendigvis være »lystbetonet«.

For har man taget en uddannelse, men er arbejdsløs, kan man blive nødt til at arbejde i fællesskabets tjeneste, selv om det ikke er af lyst. Imidlertid mener flere, at arbejde skal være drevet af lyst.

Som forfatter Tor Nørretranderes skriver om sit blik ind i fremtiden i "Frem i tiden - situationen set fra kosmos" fra 1999, vil arbejdet spille en fantastisk mindre rolle, end det gør i dag.

»Arbejde vil være noget man gør af lyst, af indre nødvendighed«. »Jeg ser en smuk fremtid i det forhold, at vil alle sammen vil arbejde nogle få hundrede timer om året, hvor vi stiller op på noget regulært lortearbejde, som samfundet har brug for at få udført.

To daglige arbejdstimer og der er til mad og klæ'r og bolig«.

arrow Læs også: Arenaen tilbage til eliten
Hvad er meningen?
Når der ikke er andre muligheder, vender vi os ofte mod Gud eller en højere magt. Nogen af os tror - andre ikke.

Men ofte spørger vi os selv, hvad er meningen, når vi mister, når livet føles uretfærdigt, eller når vi oplever afmagt.


Sjællandske har bedt provst Anna Kluge om at forklare meningen med nogle af de livsbegivenheder, vi udsættes for, og med Gud i ryggen vil hun hver uge forholde sig til en aktuel situation.

Vi har pligt til at bruge vores talenter, fordi fællesskabet har brug for det.

Af provst Anna Kluge

Jeg synes, det er så opmuntrende, at filosofferne begynder at tale om pligtetik, og at vi nu skal dannes til at blive almenmenneskelige - altså ikke den bedste udgave af os selv, men slet og ret et menneske, som kan genkende sig og spejle sig i sin næste.

Vi finder det hos filosoffen og psykologen Svend Brinkmann, som forkynder en kristendom uden Kristus og nu hos ateisten Tor Nørretranders, som her hilser en smuk fremtid velkommen, hvor enhver påtager sig det samfundsnødvendige »lortearbejde« - af lyst, af indre nødvendighed.

Her smiler præsten tørt, men glædesfyldt, idet ateisten Nørretranders kommer til at fremføre en gammel kristen værdi.

Træn dit talent

Jesus fortæller en lignelse om en herre, som skulle ud at rejse. Før herren rejser, kalder han sine tre tjenere sammen og fordeler sin formue imellem dem.

Deres opgave er nu at passe på det, de har fået betroet, indtil herren kommer tilbage. Men de får ikke lige meget.

Den første tjener får fem talenter, den næste to, mens den sidste tjener kun får én enkelt talent.

Mens de to første går ud og investerer deres talenter og får dem til at vokse, graver den sidste tjener sin ene talent ned i jorden for at undgå at miste den.

Da herren kommer tilbage, giver de to første tjenere ham talenterne tilbage med renters rente, men den sidste tjener giver ham den talent tilbage, som herren havde betroet ham i første omgang, hverken mere eller mindre.

Og nu kommer det næstekærlige chok: Herren roser de to første tjenere og belønner dem.

Men den sidste tjener skælder han ud, og han får ikke engang lov til at beholde den ene talent, han havde fået betroet.

Overraskende konsekvent, men enhver ved, at sådan er det; Bruger man ikke sit talent, forsvinder det.

Man bliver ikke ved med at være en talentfuld fodboldspiller, pilot eller pædagog, hvis man ikke holder talentet ved lige ved at investere det: Træne det og bruge det.

Pligt aflaster

Denne lignelse skal minde os om, at talent forpligter. Vi har pligt til at bruge de talenter, vi er født med. Alle er født med noget. Ikke lige meget, men alle kan noget.

Og det har vi pligt til at bruge - ikke for at realisere os selv, men fordi fællesskabet har brug for det, vi kan. Deri ligger en stor glæde og frihed, måske ligefrem en lys?.

For der er noget dejligt aflastende i bare at gøre sin pligt. Når arbejdet bare er en pligt, som må gøres, slipper vi for kravet om, at vi skal tage arbejdet på os som en del af vores personlighed for derigennem at udvikle os som spændende individer.

Unge frygter lysten

Som præst har jeg talt med adskillelige unge mennesker, som ikke tør vælge uddannelse, fordi det er blevet til et valg om livsudfoldelse, lykke, MeningEN med livet og personlig udvikling.

Hvis man vælger forkert, har man gjort sig skyldig i at fortabe sin livsmening. Derfor stivner de overfor det skæbnesvangre valg, og oplever stor nedtrykthed over det.

Måske har vi nået grænsen for, hvor meget livsopfyldelse vi kan presse ud af vores individualitet?

Men behøver alternativet at være statsministerens tanke om, at vi må lære at leve med, at arbejde ikke nødvendigvis er lystbetonet?

Nej det behøver det ikke.

I stedet kan vi gå længere end filosofferne og sige, at mennesket er skabt med en lyst til at udfolde sig som det menneske, Gud har tænkt os til at være.

Det kræver, at vi kaster os ud i livet og bruger de mange eller få talenter, vi hver især har fået i vuggegave.

Gør vi det, vil vi opleve den glæde at blive til som menneske. Vi vil udfolde os - ikke som individ, men som menneske.

Et menneske der kan genkende sig selv og spejle sig i sin næste, som vi er forpligtet på at elske, for han er som du selv.

arrow Det koster at tro
07. september 2021 kl. 15:33 Opdateret: kl. 15:33
arrow Lev med omsorg
31. august 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:48
arrow Sig hvad du mener og stå ved det
24. august 2021 kl. 20:12 Opdateret: kl. 20:14
Stemmer du til kommunalvalget i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk