23. juni 2018
Traditionelt er den fælleskirkelige pinsegudstjeneste blevet holdt ved Herlufsholm kirke, men i år er den flyttet til græsplænen mellem boderne og Susåen. Privatfoto
Traditionelt er den fælleskirkelige pinsegudstjeneste blevet holdt ved Herlufsholm kirke, men i år er den flyttet til græsplænen mellem boderne og Susåen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pinsegudstjeneste mandag viser forening mellem byens kirker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pinsegudstjeneste mandag viser forening mellem byens kirker
Næstved - 20. maj 2018 kl. 11:31
Af Niels Brande
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når Næstveds Økumeniske Præstegruppe mandag 21. maj, 2. pinsedag, klokken 11 inviterer til fælles pinsegudstjeneste på plænen mellem Boderne og Susåen, er det faktisk ret unikt.

arrow Læs også: Bertel Haarder gæsteprædiker i det fri

Dels er det første gang, efter mange år med fælles pinsegudstjeneste ved Herlufsholm, at gudstjenesten holdes i hjertet af Næstved med udsigt til åen, men den fælles kirkesamling er også værd at bemærke.

Gennem århundreder har kirker globalt, nationalt og lokalt været splittet af teologiske årsager, selv om både protestanter og katolikker, frikirker og lutherske kirker bekender sig til den samme gud.

Derfor var det også unikt, da en række kirker i Næstved på tværs af teologi i 1997 holdt en fredsgudstjeneste sammen.

Det krævede en stor indsats dengang at samle parterne, og da det var lykkedes, besluttede initiativtagerne at udnytte enheden til at forme en mere permanent gruppe, Næstved Økumenisk Præstegruppe.

Selv om der stadig er forskelle i forståelsen af eksempelvis dåb, nadver og hvem der kan være præst, fandt kirkernes præster hinanden.

- Vi har jo nogle forskelle, og dem kender vi godt, men der er også mange ligheder, og grundkernen i kirkesamfundene er ens, siger Henning Marcher, sognepræst i Herlufsholm kirke og en af arrangørerne af årets fælles pinsegudstjeneste.

Han har været med næsten fra begyndelsen i det lokale kirkesamarbejde. Udbyttet ved det fælleskirkelige er det samme, som man kan opleve på andre felter i livet, mener han.

- Når man lærer hinanden at kende, taler sammen og mødes på kryds og tværs, er der mange fordomme, der brydes ned. Det kender vi også i hele livet.

Henning Marcher nævner blandt andet vandringerne askeonsdag omkring fastelavn og interne studiekredse præsterne imellem som frugter af det grænsekrydsende kirkesamarbejde.

Netværket tæller i dag omkring 15 præster fra folke- og frikirker samt den katolske kirke.

Sct. Peders kirkes kor med organist Jens Ramsing i spidsen bidrager til pinsefesten ved Susåen, og det samme gør den lokale saxofonist Ulla Lillemæhlum.

Hvis græsset ikke er blødt nok, skal man selv medbringe en klapstol eller et tæppe, og tager man picnickurv med, kan den nydes i selskab efter gudstjenesten.

Bliver det regnvejr, flyttes gudstjenesten ind i Sct. Peders kirke.

I gudstjenesten deltager byens folkekirker, den katolske kirke, Frelsens Hær, Birkebjergkirken, Sjølundkirken, Adventistkirken og Næstved Bykirke.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk