4. marts 2021
Pensioneret lærer Niels Christian Sauer mener, det er bindegalt, at skoleelever i Næstved Kommune tvinges til at følge onlineundervisning flere timer om dagen. Han opfordrer forældrene til at sige fra. Arkivfoto: Henrik Førby Jensen
Pensioneret lærer Niels Christian Sauer mener, det er bindegalt, at skoleelever i Næstved Kommune tvinges til at følge onlineundervisning flere timer om dagen. Han opfordrer forældrene til at sige fra. Arkivfoto: Henrik Førby Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pensioneret lærer opfordrer til civil ulydighed: Folk bryder grædende sammen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pensioneret lærer opfordrer til civil ulydighed: Folk bryder grædende sammen
Næstved - 25. januar 2021 kl. 17:34
Af Mia Than West

- Det er i den grad i strid med børns behov og natur, at de skal låses fast så mange timer om dagen foran skærmen.

arrow Læs også: Store skolebørn får færre timer foran skærmen

Ordene kommer fra pensioneret lærer Niels Christian Sauer.

Han er voldsomt utilfreds med den måde, Næstved Kommune har valgt at gennemføre nødundervisningen på med tilstedeværelse online på kommunikations- og samarbejdsplatformen Teams. Her følger eleverne - undtagen de mindste - som udgangspunkt deres skema og møder online fra morgenstunden.

- Jeg har talt med flere skoler, og børnene tvinges til at være online op til seks timer om dagen med ganske få afbrydelser. Forholdene er sådan helt ned til 2. klasse. Det er bindegalt, siger Niels Christian Sauer.

- Jeg hører om forældre og børn, der bryder grædende sammen. Skolen må ikke få børn til at græde og smide konflikter ind i familiers hverdag. Det er et angreb på både børn og voksne, fastslår han.

Drænet for energi

For de fleste skoleelever foregår undervisningen i øjeblikket virtuelt hjemmefra på grund af coronapandemien. Det har den gjort de seneste uger, og det skaber udfordringer hos både elever, forældre og de ansatte på skolerne.

Med udsigten til endnu flere uger med hjemmeskole, mener Niels Christian Sauer, at der skal gøres noget nu. Skoledagen burde ifølge ham afkortes, så eleverne er på online højst tre timer om dagen - gerne to - og så kunne resten af skoledagen bruges på lektier.

- Jeg synes, onlineundervisning er en rigtig god måde i den her situation. Men skolerne påtvinger børnene en arbejdssituation, som er total uacceptabel. De får stoppet en fuld skoledag ned i halsen online, og når de endelig kan rejse sig fra skolearbejdet, er de totalt groggy og drænet for energi, siger han og uddyber:

- Lærerne holder jo heller ikke til det her. De hutler sig igennem og kæmper med tekniske problemer og trivselsproblemer. Børnene lærer heller ikke noget af det. De bliver fuldstændig rundtossede. Det er skraldespandsundervisning.

Civil ulydighed

Hvis ikke Næstved Kommune skærer ned på antallet af undervisningstimer online, opfordrer Niels Christian Sauer forældrene til civil ulydighed og til at meddele skolen, at deres børn ikke deltager.

- Det grænser til børnemishandling, og det overgår min forstand, at forældrene accepterer det. Dette vanvid må stoppes, og hvis skolerne ikke vil gøre det af egen drift, må forældrene gribe ind, siger han.

- Det er både deres ret og pligt til at beskytte deres børn imod denne rovdrift. Skolen har ingen som helst ret til at tvinge forældrene til det her. Og det er slet ikke forældrenes opgave at indgå i en eller anden underviserrolle, konstaterer Niels Christian Sauer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra centerchef i Center for Dagtilbud og Skole i Næstved Kommune Lars Nedergaard.

arrow De yngste elever skal tilbage i skole: Planlægningen er i fuld gang
03. februar 2021 kl. 07:15 Opdateret: kl. 16:20
arrow Debat: Kortere dage i nødundervisning, tak!
01. februar 2021 kl. 09:35 Opdateret: kl. 08:57
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk