1. oktober 2020
En lille fyr spiser sin mad i solen og får hjælp og omsorg af pædagog Dorthe Henningsen. Fotos: Kim Palm
gallery icon

Se billedserie

En lille fyr spiser sin mad i solen og får hjælp og omsorg af pædagog Dorthe Henningsen. Fotos: Kim Palm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pædagog glæder sig til at få børnene og kollegerne tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pædagog glæder sig til at få børnene og kollegerne tilbage
Næstved - 12. april 2020 kl. 18:00
Af Kim Palm

- Kom Daniel, nu går vi ind og vasker hænder, inden du skal spise.

arrow Læs også: Mand skubbede til hjemmeplejer

En lille fyr i flyverdragt sjosker træt afsted med en pædagog i hånden efter en lang dag med leg i solen. Her er fire pædagoger om fem børn. Ren luksus og masser af tid med børnene, mens vi venter på at landets vuggestuer og daginstitutioner åbner igen.

Busters Verden i Næstved Nord er en af de institutioner, der har fungeret som nødpasning under corona-krisen. Og det har fungeret fint, bedyrer Maj-Britt Hedengran, der normalt er daglig leder i Skovtrolden i Herlufsholm.

- Det er forældre, der holder Danmark i gang, som har gjort brug af vores nødpasning. En mor, der arbejder som sygeplejerske på Køge Sygehus, en anden der arbejder i hjemmeplejen og en på slagteriet. Altså forældre, der virkelig har brug for at få passet deres børn, siger Mai-Britt Hedengran.

Vask hænder hyppigt

I sidste uge var der 12-14 børn i Busters Verden, en vuggestue og børnehave befolket af børn fra nul til seks år. Og pædagogerne har passet godt på samfundets mindste, mens Danmark er i dvale.

- Vi spritter af, vi giver ingen håndtryk og vi opfordrer forældrene til at møde med renvaskede hænder og gøre brug af vores håndsprit. Det har de gjort og ingen har været syge, hverken børn, forældre eller personale, siger Maj-Britt Hedengran.

Og børnene har også forstået, at verden er en anden - selv om de blot er en meter høje.

- Den anden dag var der godt nok en lille fyr, der blev sur, da jeg fortalte ham, at han skulle vaske hænder, når han havde pillet næse. Men ellers er det gået fint, siger pædagog Dorthe Henningsen.

Der er helt rent

Maj-Britt Hedengran glæder sig til at få børnene og kollegerne tilbage, når hendes egen institution genåbner efter påske - med nye retningslinjer og restriktioner fra sundhedsmyndighederne.

- Vi må tage det som det kommer, men i udgangspunktet regner jeg med, at vi møder op med fuldt beredskab. Og jeg kan i hvert fald slå fast, at rengøringen i denne corona-periode har fået gjort ekstra grundigt rent. Min egen institution har aldrig været så ren som nu, siger Maj-Britt Hedengran.

arrow Lokalradio sender hilsner
14. maj 2020 kl. 20:02 Opdateret: kl. 10:57
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk