7. august 2020
Jacob Andreasen (med kasket) og datteren Anika Malou Andreasen har parkeret autocamperen ved siden af barndomsvennen Christian Anthonsen (th.) og  hans families campingvogn på De Hvide Svaner. Fredag var Jacob Andreasens forældre, Stella og Niels Jensen, kommet på besøg.Foto: Jan Jensen
gallery icon

Se billedserie

Jacob Andreasen (med kasket) og datteren Anika Malou Andreasen har parkeret autocamperen ved siden af barndomsvennen Christian Anthonsen (th.) og hans families campingvogn på De Hvide Svaner. Fredag var Jacob Andreasens forældre, Stella og Niels Jensen, kommet på besøg.Foto: Jan Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: På trods af gråvejr: Campinglivet byder på mange muligheder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På trods af gråvejr: Campinglivet byder på mange muligheder
Næstved - 12. juli 2020 kl. 15:33
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selvom vejrudsigten kun lover 12 graders varme og regnvejr, så springer Anika Malou Andreasen på otte år gladeligt ud af sengen i familiens autocamper, da hun vågner fredag morgen. Dagens plan er nemlig en udflugt til Bonbon-land, men det vælger far Jacob Andreasen altså hurtigt at aflyse.

arrow Læs også: BonBon-Land forventer en hæderlig sæson

- Vi må se, om vejret ikke er bedre i morgen, siger han.

Og selvom de fleste børn på otte år nok ville stikke i et hyl ved nyheden om, at eventyret til slikland var aflyst, så trækker datteren blot på skuldrene.

- Der er heldigvis så meget andet at lave her, siger hun og render over i nabo-vognen.

Vennerne er med

Jacob og Anika Malou Andreasen fra København har valgt at bruge en uge af deres sommerferie i en autocamper på campingpladsen De Hvide Svaner ved Karrebæksminde.

- Vi var her for første gang sidste år, og vi fik bare så mange gode oplevelser, at vi gerne ville tilbage, siger Jacob Andreasen.

Og gode oplevelser skal deles med gode venner.

Derfor lavede han en aftale med barndomsvennen Christian Anthonsen og hans familie om, at de skulle nyde en uge på campingpladsen sammen.

Det var Christian Anthonsen helt med på, så ham og familien pakkede campingvognen og tog hele turen fra Aalborg til Karrebæksminde.

- Vi er naboer på pladsen, så børnene kan render frem og tilbage som de vil, siger Jacob Andreasen.

Fredagens morgenkaffe bliver indtaget i forteltet til Christian Anthonsens campingvogn, ligesom mange aftenstunder bliver nydt heri.

Jacob Andreasen er glad for at have vennerne med, men synes ikke, at sidste års solotur var et problem.

- Er man afsted alene, skal man være lidt mere opsøgende, end hvis man er afsted med et vennepar, men de fleste er venlige og interesserede, hvis man har gang i noget, så det er slet ikke svært at få nye bekendtskaber, siger Jacob Andreasen.

Børnevenlig ferieform

Lige meget om man er alene afsted med børn, eller om man kender flere på pladsen, så synes Jacob Andreasen, at campinglivet er en meget børnevenlig ferieform.

- Vi åbner døren til autocamperen, og så er der aktiviteter og andre at lege med lige udenfor, siger han.

Og selvom De Hvide Svaner både har legeplads med hoppepuder og rutsjebaner, minigolf og pool, så er det ikke det, der har optaget Anika Malou Andreasen det meste af tiden.

- Jeg har fundet 100 vættelys og et forstenet søpindsvin i stenene på parkeringspladsen, siger hun og viser stolt et lille, mørkt, forstenet søpindsvin frem.

Nogle gange er det de små ting, der fylder mest.

arrow BonBon-åbning med Svend Svingarm og vilde rutsjebaner
29. maj 2020 kl. 08:58 Opdateret: kl. 08:37
Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk