24. maj 2018
Den tiltalte mødte ikke selv op ved Retten i Næstved, men hans sag blev behandlet alligevel. Foto: Thomas Olsen
Den tiltalte mødte ikke selv op ved Retten i Næstved, men hans sag blev behandlet alligevel. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overnattende gæst dømt for at krænke mor og hendes to børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overnattende gæst dømt for at krænke mor og hendes to børn
Næstved - 10. februar 2018 kl. 06:24
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da en i dag 27-årig mand tilbage i juli 2016 skulle flytte fra Næstved, blev han tilbudt af overnatte hos en fire år ældre kvindelig bekendt.

arrow Læs også: Tankrøverier: Ansigtstatoveret storebror anholdt

Han manglede bare husly en enkelt nat efter en afskedsfest, som blev holdt for ham i først Rådmandshaven og siden i byen.

Omkring klokken 4 om natten ankom manden, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, til kvindens lejlighed, hvor hendes to børn - en dreng og en pige, på tidspunktet henholdsvis ni og ti år gamle - lå og sov. Herefter blufærdighedskrænkede han først de to børn og siden deres mor.

Da sagen var for Retten i Næstved, mødte den 27-årige, som har adresse i Kolding, ikke op. Derfor blev der kun afgivet vidneforklaring fra kvinden samt afspillet videoafhøringer af hendes to børn.

Hun forklarede, at hun var vågnet et sted mellem klokken 7.30 og 9.00 den pågældende fredag morgen i sommerferien. Manden havde lagt sig i hendes seng, og hans penis havde han lagt i hendes hånd.

- Det var bare en mand med lyster, så jeg smed ham tilbage på sofaen. Jeg tænkte ikke mere over det, og morgenen forløb normalt, forklarede moren fra vidneskranken.

Da der noget tid senere igen skulle være fest i byen, udtrykte begge børn pludselig stor bekymring.

De fortalte deres mor, at de var bange for, om den 27-årige igen skulle overnatte hos dem. Derefter kom det frem, hvad der var sket efter afskedsfesten:

Manden havde også lagt sig i sengen hos børnene. Hos drengen havde han stukket hånden ned i hans underbukser og befølt ham i skridtet med den ene hånd og på bagdelen med den anden. »Er det her dine løg?« spurgte han.

Hos pigen havde han kysset hendes fødder, lagt sig tæt op ad hende i sengen og befølt hende på arme, skuldre og i håret, ligesom han holdt sine arme tæt om hende i flere minutter.

Retten mente, at der var flere skærpende omstændigheder: Der var tre ofre, heraf to børn, og forbrydelsen var sket i deres eget hjem, hvor de skulle kunne føle sig trygge.

Derfor endte straffen med at lyde på tre måneders ubetinget fængsel.

arrow Endnu én fængslet i kæmpe hashsag
01. februar 2018 kl. 08:00 Opdateret: kl. 08:31

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk