14. november 2019
Ifølge Hans Ove Christiansen er den orientalske mæfik den sværeste duerace at få toppoint med, fordi der er så mange detaljer i fjerdragten, farverne og formen, som skal sidde lige i skabet. Fotos: Ida Steenfeldt Andersen
gallery icon

Se billedserie

Ifølge Hans Ove Christiansen er den orientalske mæfik den sværeste duerace at få toppoint med, fordi der er så mange detaljer i fjerdragten, farverne og formen, som skal sidde lige i skabet. Fotos: Ida Steenfeldt Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 300 duer invaderede Gl. Ridehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 300 duer invaderede Gl. Ridehus
Næstved - 11. november 2019 kl. 04:53
Af Ida Steenfeldt Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

32 dueavlere fra Vest- og Sydsjælland havde pakket deres fineste duer i transportkasser for at fragte dem til weekendens racedueudstilling i Gammel Ridehus på Grønnegades Kaserne i Næstved.

arrow Læs også: Til kamp mod de flyvende rotter

Weekenden startede med inspektion og uddeling af point til de i alt 323 duer. Der var syv forskellige dommere om arbejdet. De flotteste raceduer blev belønnet med 97 point og en guldmedalje, og der blev udelukkende kigget på duernes udseende.

Jonglerer med generne

Racedueavlernes fornemmeste opgave er at avle på duerne, således at duerne bliver den bedste udgave af en bestemt, ren race.

For formand for Næstved og Omegns Racedueklub, som er en af klubberne bag arrangementet, Hans Ove Christiansen, giver det et kick at skabe smukke duer.

- Ved at jonglere med duernes gener skaber vi nogle unikke racer, som har hver deres kendetegn, forklarer han.

Duerne får point ud fra de specifikke kendetegn.

Selv har Hans Ove Christiansen duer med af racen dansk tumling og orientalsk mæfik. Hans fineste orientalske mæfik skaffede ham lørdag en guldmedalje.

- Det er kun en lille del af alle duerne på udstillingen, som er fine nok til en guldmedalje, så det er jeg stolt over, siger han.

I Danmark er der et sted mellem 600 og 700 dueavlere.

Æg sad og klemte

Han havde dog sat sine penge på en af sine andre duer, som desværre ikke præsterede på dagen.

Den lagde dog sit første æg kort efter bedømmelsen, og det kan godt have været grunden til den svage præstation.

- Hun strålede ikke, som hun plejer så bedre held til hende næste gang, siger han.

Selvom det er duens første æg, så er der ikke meget begejstring at spore hos Hans Ove Christiansen. Ægget kan nemlig ikke ruges ud, fordi det ikke er blevet lagt i en rede.

- Det er da fint med et æg men ikke til en konkurrence, siger han.

Gode forhold

Der var ikke sat varme på i Gammel Ridehus under udstillingen. Selvom udstillingen er flot at gå og kigge på, og de besøgende gerne skulle blive og se så mange duer som muligt, så kom duernes sundhed nemlig i første række. Da de fleste af duerne til dagligt opholder sig i udendørs dueslag, var det vigtigt, at forholdene ved udstillingen var så tæt på deres hjemlige som muligt.

- Hvis Gammel Ridehus havde været for varmt, så ville duerne være blevet forkølet, forklarer Hans Ove Christian.

En forkølet due snøfter på samme måde, som vi mennesker gør, når vi bliver ramt af en vintersnue.

Kendte ansigter

Det var gratis for alle at komme ind og se de i alt 25 forskellige racer af duer. Det benyttede især den ældre generation af mænd sig af. Antallet af kvinder til udstillingen kunne tælles på en enkelt hånd. Hans Ove Christiansen fortæller, at det er et meget normalt syn.

- Vi racedueavlere har et stærkt netværk, og det er de færreste, der i den voksne alder pludselig begynder at avle duer og interessere sig for det, siger han.

Selv har han interessen med hjemmefra og begyndte at avle due, da han var en stor dreng.

Udstillingen var årets største dueudstilling øst for Storebælt.

arrow Rynkeby-ryttere har fået udstedt flyveforbud
28. august 2019 kl. 11:15 Opdateret: kl. 11:06

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk