18. december 2017
Else Marie Holm blev den store stemmesluger med 2707 stemmer. Hun er formand for Vælgerforeningen i Venstre i Næstved.
gallery icon

Se billedserie

Else Marie Holm blev den store stemmesluger med 2707 stemmer. Hun er formand for Vælgerforeningen i Venstre i Næstved.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Over 14.000 stemte til ældrerådsvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Over 14.000 stemte til ældrerådsvalget
Næstved - 24. november 2017 kl. 13:17
Af Jeppe Hee Rømer
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

14.537 personer over 60 år satte tirsdag kryds ud fra en kandidat til ældrerådsvalget. Det resultat er den nuværende næstformand, Bjørn Bjerking, tilfreds med.

- Det er en okay deltagelse, især når man tager den manglende information om kandidaterne i betragtning, siger han.

Optællingen af stemmerne fandt først sted onsdag, fordi finoptællingen af de personlige stemmer til kommunal- og regionsvalg havde førsteprioritet. Det endelige resultat for ældrerådsvalget lå altså først klar sent onsdag aften.

Den 13. december skal ældrerådet konstitueres, og der skal vælges en formand, to næstformænd og en økonomiansvarlig. Bjørn Bjerking, der fik 2527 personlige stemmer, vil gerne være formand. Han peger blandt andet på sin tidligere erfaring fra rådet som en af grundene til, at det skal være ham.

- Jeg har erfaring og bred indsigt i rådet, og så har jeg erfaring med at lede fra mine 32 år i det private erhvervsliv, siger han.

Hende, der har fået flest stemmer med 2707 af slagsen, er formanden for vælgerforeningen i Venstre i Næstved, Else Marie Holm. Hun har endnu ikke besluttet sig for, om hun går efter formandsposten, men udelukker ikke noget. En ting er dog sikkert, hun er meget glad for de mange stemmer.

- Jeg er dybt taknemmelig for alle de stemmer. Jeg er så glad, at jeg kunne hoppe på samme sted, siger hun.

Stemmeprocenten til kommunalvalget var 71.2 og med en stemmeprocent på 63, var den til ældrerådsvalget altså lidt lavere. Tallet ligger altså lidt lavere end til det »store« valg, men alligevel satte næsten en tredjedel af alle, som stemte til kommunalvalget også et kryds til ældrerådsvalget.

Der var 14 opstillede kandidater, men kun 12 pladser til rådet. De to, som ikke fik nok stemmer var Gert Segato med 357 stemmer og Hans Jørgen Parling med 124 stemmer. De bliver nu suppleanter i det nye råd.

Det nye ældreråd starter ligesom det nye byråd arbejdet den 1. januar.

Det nye ældreråd:
Else Marie Holm - 2707 stemmer

Bjørn Bjerking - 2527 stemmer
Inge-Lise Madsen - 1355 stemmer

Anne Merete Krog Maibøll - 1039 stemmer

Lise-Lotte Petersen - 980 stemmer

Lis Jacobsen - 924 stemmer
Lars Høgh Sørensen - 878 stemmer

Lars Vestergaard Frandsen - 759 stemmer

Birthe Kærsig - 712 stemmer
Sven Ulrik Terp - 671 stemmer

Michael Trevor Lancaster - 451 stemmer

Rolf Voetmann - 419 stemmer

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk